|
|
|
Kvinder i den liberale fredsbevægelse |
Kvindesagen og fredssagen er
tæt knyttet sammen historisk og politisk, hvilket kan ses
organisationsmæssigt, i arbejdsområder og i personalia,
som det eksempelvis ses i den svenske organisation Kvinnokamp
för fred. I den tidlige amerikanske fredsbevægelse
får kvindelige forfattere og prædikanter mulighed for
at komme til orde.
Kvinder opnår først lighed med mænd i
den engelsk-amerikanske fredskirke
Kvækerne og i tidlige fredsgrupper som Massachusetts Peace Society og The Female Peace Society of
Chincinatti oprettet 1821. To år senere
grundlægges en ny fredsgruppe for kvinder i Wilton, New
Hampshire. I løbet af 1830erne grundlægges en
række kvindefredsgrupper i USA, eksempelvis: the
“Essex Country Olive Branch Circle”, the
“Lynn Female Peace Society” og the
“Philadelphia Ladies’ Peace Society”.
Den amerikanske pacifist William
Ladd argumenterer Om kvinders pligt til at fremme
fredssagen, fordi, in altering the public opinion “no
person, male or female, is without influence”. Da Ladd offentliggør sin pjece Om
kvinders pligt til at fremme fredssagen i 1836 publicerer han
vedtægterne fra “Bowdoin Street Ladies’ Peace
Society”, en kvindefredsgruppe i Boston, hvis medlemmer i
vedtægterens § 2 forpligtes “to obtain
information on the subject of Peace, to instruct children in the
Sabbath Schools, and at home, in its principles, and to endeavor to
carry out these principles into every-day life”.
“Bowdoin Street Ladies’ Peace Society”
omdøbes senere til “Boston Ladies Peace
Society” (For en god ordens skyld skal det nævnes,
at der også var en “Bowdoin Street Young Men’s
Peace Society”).
Også i USA er kvinder, eksempelvis Susan Brownell
Anthony og Lucretia Mott, aktive i bestræbelserne
for at frigive slaver, eksempelvis
gennem New England Non-Resistance
Society og Pennsylvania Abolition Society. Via
arbejdet for liberale
borgerrettigheder, sammenfattet i John Stuart Mills:
Kvindernes Underkuelse / On the Subjection of Women, Gyldendal
1869, opnår kvinderne politisk erfaring, herunder kendskab
til civil ulydighed, som de bruger
efterfølgende til at etablere deres egne organisationer som
Allgemeine Deutsche Frauenverein grundlagt 1865 og Dansk Kvindesamfund grundlagt i 1871; og sætte deres
egen politiske dagsorden under den industrielle revolutions
imperialisme, hvor der etableres kvindefredsgrupper i Danmark,
Frankrig (Alliance universelle des
femmes pour le paix par l'education og Association La
paix et le Désarmament par les Femmes), Sverige og Ungarn.
I 1904 oprettes den Internationale Kvindevalgretsalliance.
International kvindekonference i København 1910.
I årene omkring 1900; tilkæmper kvinder sig ret til uddannelse, valgbarhed til
kommunalbestyrelser og fuld parlamentarisk valgret i enkelte lande
som New Zealand
1893, Finland 1906, Norge 1913 ,
Danmark 1915,
Sverige 1917 og England 1918.
Første verdenskrigs
militarisering i de krigsførende lande medfører en
voldsom undertrykkelse af den internationale
stemmeretsbevægelse, hvorfor kvinderne beslutter, at de
må danne deres egne politiske partier og fredsorganisationer,
eksempelvis Centralkommittén
för kvinnornas fredsmöten, the Women’s Peace Party og the Women’s International League for Peace
and Freedom alle grundlagt i 1915.
Efter første verdenskrig arbejder kvindebevægelsen
hovedsageligt med spørgsmålet om kvinders uddannelse
og ligeløn efter at tjenestepiger var blevet
lønarbejdere, blev ansatte på kontorer, i butikker og
som socialarbejdere.
Kvindeorganisationer - og kampagner |
Blandt danske organisationer i kvindebevægelsen er Danske
Kvinders Nationalråd, De danske Kvindeforeningers
Valgretsforbund, Ellen
Hørup’s Fond, Kvindelig
Fremskridtsforening og Politisk Kvindeforening samt
fredsgrupperne: Danmarks Demokratiske
Kvindeforbund ; Danske Kvinders
Fredsforbund, Danske Kvinders
Fredsforening, Danske Kvinders
Fredskæde, Kvinde til Kvinde,
Kvindeforum for Verdensfred, Kvinder for
Fred, Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed.
Blandt udenlandske og internationale kvindeorganisationer kan
nævnes: American Women for Peace, Another Mother
for Peace, Association La paix et
le Désarmament par les Femmes, Block the Builders
(BtB) / Aldermaston Women's Peace Camp(aign)- the Atomic Weapons
Establishments Aldermaston and Burghfield ; Christian Women's
Peace Movement, Coalition of Women for Peace - Israel,
Congrès mondial des femmes contra
la guerra et la fascisme, the Committee of Creating Women's
War/Peace Museum ; Greenham
Common ; Kvindernes Fredskorstog, International Alliance of Women,
International council of Women, International Federation for
Research in Women's History - http://www.ifrwh.com/ ; International Womens'
Peace Service, Kvinder i
sort, League of Mothers and Women Educationalists in the
Cause of Peace, Nordiske Kvinders
Fredsinitiativ, Nordiske
Kvinders Fredsnetværk,
Peace and Disarmament Committee of the Women's International
Organisations, Union fraternelle des femmes contra la
guerre, Union mondiale de la femme pour la concorde
international, Unreasonable Women, WIND, Women Against Military
Madness, Womans Missionary Workers / (K.M.A.) Kvindelige
Missions Arbejdere, Women Opposed to the Nuclear Threat,
Women’s Action Against Global Violence, the
Women’s International Peace Association, the
Women’s Peace Army, Women’s Pentagon Action,
the Women’s Peace Union,
Women’s Strike for Peace,
World Association of Mothers for Peace, World Union of
Women for International Concord.
Blandt aktive i kvindebevægelsen kan nævnes: Jane Addams, Sophie
Alberti,
Margaretta D'Arcy, Corbett Ashby, Pat Arrowsmith,
Anita Augspurg, Gertrud Baer,
Mathilde Bajer, Hannah Bailey, Vera Beggs, Eva
Bendix ; Annie Besant ; Inger Bjørn Andersen ;
Alice Stone Blackwell, Elise
Boulding, Fredrikke Bremer,
Emilie Broomé, Vera Brittain, Helen
Caldicott, Carrie Chapman
Catt, Thora Daugaard,
Dorothy Day, Meta Ditzel, Mary Coffin Ware
Dennett, Barbara Deming,
Madeliene Zabriskie Doty, Crystal Eastman, Henni Forchhammer, Emma Goldman, Abigail Kelley Foster, Fanny
Garrison Villard, Marie Goegg, Emma
Goldman, Vida Goldstein, Vilma Glücklich, Else
Hammerich, Eline Hansen,
Lida Gustava Heymann, Julia Ward
Howe, Ellen Hørup,
Aletta Jacobs, Ada James, Andrée[?]
Jouve, Helen Keller, Florence Kelley,
Ellen Key, Bodil Koch, Käthe Kollwitz, Mary Elizabeth Lease,
Anne Lee, Belva Ann Bennett Mcnall Lockwood, Rosa Luxemburg, Malwida von Meysenburg, Sybil Morrison, Lucrettia Mott,
Eva Norland, Alice Park, Alice Stokes Paul, Anne Marie Petersen, Jeanette Rankin, Fanny Ridiger,
Clémence Reyer, Dora Winifred Russell, Carolina Maria
Seymour Severance, Josephine Schain, Rosika Schwimmer, Peggy Seeger, Rose Pastor Stokes, Myrtle Solomon, Helene Stöcker, Hedvig
Strömgren, Bertha von
Suttner, Flora
Tristan, Mathilde
Vaerting, Rahel Varnhagen,
Mathilde Vrede, Diane Wilson, Lilian G.
Wolfe, Virginia Woolf, Mary E. Woolley, Elin Wägner, Klara Zetkin og
Else Zeuthen.
Kvindernes internationale kampdag er 8. marts.
Kvindernes Internationale nedrustningsdag er 24. maj.
Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder er 25,
november.
Arkiver: Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket;
Kvinnohistoriska Samlingarna, Göteborgs
universitetsbibliotek; Smith College, Sophia Smith Collection; Swarthmore; The Women's Library
(tidligere the Fawcett Library).
Hædersbevisninger: The Millenium Peace Prize for
Women.
Litteratur |
Dansk
Kvindebiografisk Leksikon I-IV. Rosinante, 2000-2001.
Guide to Sources on Women in the Swarthmore College Peace
Collection / editor Wendy E. Chmielewski.
- Swarthmore : Swarthmore College Peace Collection, 1988. - 118
s.
A Biographical Dictionary Completing the Twentieth
Century. / Susan Ware, Editor. Stacy Braukman, Assistant
Editor. - Cambridge, Massachusetts, and London, England : The
Belknap Press of Harvard University Press, 2004. - 84 s.
- http://www.hup.harvard.edu/pdf/WARNOT_excerpt.pdf
The Oxford Encyclopedia of Women in World History I-IV. / :
edited by Bonnie G. Smith.
- Oxford University Press, 2008. - 2752 s.