stat

Latin: Status.
Et på et bestemt politisk afgrænset landområde (territorium) bosat samfund med egen regering og statsform som fører sin egen udenrigspolitik, reguleret af folkeretten.
Der er to former for stater: aktuelle og historiske eller ophørte stater.
Konglomeratstat / Conglomerate state
Konglomeratstat indebærer, at en stat består af flere geografiske områder som står i forskellig relation til en centralmagt, eksempelvis et kongehus, og som derfor styres på forskellige måder. Eksempler på konglomeratstater er Storbritannien og Helstaten Danmark i middelalderen.
Den moderne suveræne stat som har monopol på magtanvendelse, opstod i Vesteuropa under hundredårdkrigen (1337-1453), der kan ses som et internt fransk opgør mellem en voksende centralmagt og de gamle feudaldynastier.
En stat centraliserer og monopoliserer retten til at øve direkte vold, til at dømme, straffe og opkræve skat og told.
En stat kan også opfattes som et forbund, d.v.s. en teknisk overenskomst mellem forskellige parter. Denne opfattelse har været gældende i europæisk samfundsteori siden Thomas Hobbes og John Locke. Selvstændige stater er forudsætning for militarisme, militær, krigsmateriel, nationalisme og racisme.
Grundprincippet om, at stater skal behandle hinanden som suveræne enheder og afstå fra indblanding i andre staters indre anliggender betegnes som den westfalske orden, opkaldt efter fredsafslutningen i Westfalen i 1648.
Stater kan være organiseret i over- eller transnationale, føderale organisationer som Folkeforbundet, FN, EU og NATO eller kombinationer af disse organisationsformer. Stater kan være medlemmer af alliancer, neutrale eller alliancefri.
Stater kan have en større eller mindre ydre og indre sikkerhed, alt efter hvor voldeligt samfundet er.
Se også: Atomstat ; autonom ; bystat ; cession ; civilsamfund ; cæsareopapisme ; delstat ; demografi ; domæne ; emigration ; emirat ; enklave ; forbundsstat ; fremmede ; fristat ; hovedstad ; hyperpower ; imperium ; indflydelse ; indflydelseskapacitet ; indfødsret ; International Commission on Intervention and State Sovereignty ; koloni ; Malteserordenen ; mandat ; micro power ; middle power ; nation ; nationalstat ; Platon ; politologi ; relegation ; retstat ; småstat ; state failure ; Statens våbenkontrol ; statsamt ; statsanerkendelse ; statsbankarot ; statsborger ; statsborgerskab ; statsdannelse ; statsfjende ; statsforbund ; statsform ; statsforvaltning ; statsgæld ; statskasse ; statskirke ; statskundskab ; statsløs ; statsobligation ; statspoliti ; statsreligion ; statsråd ; statsskole ; statsskov ; statsstøtte ; statsterrorisme ; statsvidenskab ; stormagt ; supermagt ; told ; udviklingsland ; utopi ; vasalstat ; velfærdsstat.

Litteratur

Akzim, Benjamin: New States and Internatonal Organizations.
- Paris : UNESCO ; International Political Science Association, 1955. - 200 s.
Andersen, Loise: Fejlslagne stater er en katastrofe. I: Politiken, 09/15/2005.
Jessop, Bob: State Theory : Putting Capitalist States in their place. 1990. - ISBN 0-7456-0290-8
Karup Petersen, Ole: De nye stater. Berlingske Verdenspolitiske Bibliotek, 1966. - 183 s.
Løvold, Andreas: Småstatsproblematikken i internasjonal politikk. I: Internasjonal Politikk, 2004:1 s. 7-31.
Schmitt, Carl: Det politiske begreb (1927). Hans Reitzels forlag, 2002.
Statens idéhistorie: magt, vold og politik / : Mikkel Thorup. Aarhus Universitetsforlag, 2015.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page