En af pionererne inden for fredsforskning er juristen Louis A. J. Baba fra Mons som skriver om “La science de la paix”, fredsvidenskab, i 1872. En anden tidlig fredsforsker er den franske sociologiprofessor Raphaël Dubois som anvender begrebet “pacifisme scientifique”, videnskabelig pacifisme, i forelæsninger ved universitetet i Lyon fra 1904-1914. En anden tidlig pioner med speciale i fredsbevægelsernes historie er den hollandske bibliotekar Jacob ter Meulen.
Blandt emnerne for den tidlige fredsforskning var krigsårsager og krigsforhindring gennem analyser og fremme af internationale kongresser, international lov og ret, international organisation, føderalisme, traktater og voldgift.
Fredsforskning og international politik som videnskab
Tidlige organisatoriske initiativer på fredsforskning tages i England, Frankrig, Tyskland, Østrig og Sverige omkring første verdenskrig. Dannelsen af Folkeforbundet skabte grobund for to bestræbelser som førte til dannelsen af videnskabelig fredsforskning: fredsundervisning og forskning i international politik. The International University Federation for the League of Nations etableres i Prag i 1924. Organisationen tager initiativ til dannelsen af den første af mange sommerskoler og kurser om fred i Genève. Lige efter første verdenskrig oprettes de første lærestole i international politik i England ved the University College of Wales. Senere fulgte dannelsen af the Royal Institute of International Affaires og det amerikanske the council of Foreign Relations og mange andre.
