Fredsforskning er tværfaglig,
universitetsbaseret forskning i
international politik, hvor hovedvægten i analyser og
forklaringer på internationale begivenheder lægges
på konflikter med de formål at skaffe indsigt i betingelser for at
forhindre vold mellem stater og mellem grupper samt betingelser
for at fremme harmoniske og skabende
forbindelser mellem nationer og mellem
forskellige befolkningsgrupper.
Fredsforskning er således et sammensat begreb som består af fred og forskning, altså videnskab. Synonymer
for fredsforskning er fredsstudier (peace studies), fredsvidenskab
(peace science) og freds- og sikkerhedspolitisk forskning. Blandt
de værktøjer fredsforskerne har er fagene historie, politologi, psykologi, studier af
internationale forhold, sociologi og økonomi.
Begge humanistiske begreber fred og
forskning er omdiskuterede: Den tværfaglige
fredsforskning handler om forholdet mellom fred og konflikt:
Hvordan og hvorfor oppstår konflikter og vold, og hvordan
skabes handlingsprogrammer for fred og
forsoning? Ideelt en form for
krigsforhindringsvidenskab.
Tidlig fredsforskning |
En af pionererne inden for fredsforskning er juristen Louis A. J. Baba fra Mons som skriver om La science de la paix, fredsvidenskab, i 1872. En anden tidlig fredsforsker er den franske sociologiprofessor Raphaël Dubois som anvender begrebet pacifisme scientifique, videnskabelig pacifisme, i forelæsninger ved universitetet i Lyon fra 1904-1914. En anden tidlig pioner med speciale i fredsbevægelsernes historie er den hollandske bibliotekar Jacob ter Meulen.
Blandt emnerne for den tidlige fredsforskning var krigsårsager og krigsforhindring gennem analyser og fremme af internationale kongresser, international lov og ret, international organisation, føderalisme, traktater og voldgift.
Tidlige organisatoriske initiativer på fredsforskning tages i England, Frankrig, Tyskland, Østrig og Sverige omkring første verdenskrig. Dannelsen af Folkeforbundet skabte grobund for to bestræbelser som førte til dannelsen af videnskabelig fredsforskning: fredsundervisning og forskning i international politik. The International University Federation for the League of Nations etableres i Prag i 1924. Organisationen tager initiativ til dannelsen af den første af mange sommerskoler og kurser om fred i Genève. Lige efter første verdenskrig oprettes de første lærestole i international politik i England ved the University College of Wales. Senere fulgte dannelsen af the Royal Institute of International Affaires og det amerikanske the council of Foreign Relations og mange andre.
Fredsforskningens hovedværker |
Den hollandske fredsforsker Barthelemeus de Ligt publicerede i 1935 en af fredsforskningens tidlige klassikere, Pour vaincre sans violence, om voldens erobring - gennem studiet af, hvordan vold og ikkevold, genmem historien, har været anvendt i revolutioner og krige. Næsten samtidig udkom den danske ikkevoldsklassiker, Kamp uden Vaaben om, hvordan ikkevold gennem historien havde været anvendt i praktisk politik. Under anden verdenskrig udkom Quincy Wrights: A Study of War - som forsøgte at definere begrebet krig og kom med empiriske data om krige og en opsummering af den kendte fredsforskning om krige og konflikter. Grundlaget for den moderne fredsforskning var hermed lagt.
Moderne fredsforskning |
Blandt initiativtagerne til den moderne fredsforskning er den
norske professor Johan Galtung,
de amerikanske professorer
Elise og Kenneth
Boulding, Nigel Young, Kennneth Waltz,
Lewis F. Richardson, P. A. Sorokin og Quincy
Wright, den tyske professor Dieter S. Lutz og hollænderen
Bert Röhling. Blandt danske fredsforskere kan nævnes Anders Boserup, Bjørn
Møller og Jan
Øberg.
For de tidlige fredsforskere gjaldt det om at få deres
forskning tilknyttet allerede eksisterende institutter til de var
så etablerede, at de kunne stå på egne ben. Et af
de første institutter er PRIO
i Oslo og der er nu fredsforskningsinstitutter i de fleste
lande.
I 1971 foreslår den tidligere nedrustningsminister K. Helweg
Petersen oprettelsen af et internationalt råd for forskning
og information om konfliktsløsning. Omkring 1983 opretter
Københavns Universitet Konsistoriums Arbejdsgruppe
Vedrørende Freds- og Konfliktforskning.
I England er der nu fem fredsforskningsinstitutter ved the
University of Bradford (Conflict Resolution, Development and Peace
Studies, International Relations and Security Studies, Peace
Studies og Politics and Peace Studies); the University of Kent
(Conflict, Peace and Security); Lancaster University (Peace Studies
and International Relations); London Metropolitan University
(History and Peace & Conflict Studies, Joint Courses - (Peace
& Conflict Studies), Peace and Conflict Studies); The
University of Reading (War, Peace and International Relations).
Det vigtigste af de engelske fredsforskningsinstitutter er Bradford.
http://www.bradford.ac.uk/acad/peace/tmp/publications/
I Norden er der
Centre for Peace Studies - University of Tromsø,
NUPI, Nobelinstituttet og Christian Michelsens Institut i Norge,
DPCA ved Universitetet i Uppsala, PADRIGU ved universitetet i
Göteborg, TFF i Lund, Life and
Peace Instute, SIPRI og UI i Sverige.
TAPRI, Aalandsøernes fredsforskningsinstitut, FIIA i Finland og COPRI,
DUPI - Dansk Udenrigspolitisk
Institut, Center for
Konfliktsløsning og Det Danske Fredsakademi i
Danmark. I Tyskland kan nævnes: Instituts für
Friedensforschung und Sicherheitspolitik an der
Universität Hamburg. I USA kan nævnes: the Bluehouse
Peacemaking Institute, Fort Defiance, Arizona,
Earlham's department of Peace Studies, Society for the
Study of Peace, Conflict and Violence,
Center for International Development and Conflict
Management (CIDCM); University of Maryland, the National
Conference on Peacemaking and Conflict Resolution og San
José's Center for Peace Studies / Centro de Estudios para la
Paz.
I den akademiske verden dannedes en række organisationer af
fredsforskere, eks. the International
Peace Research Association, the Nordic International Studies
Association, Nordiska samarbetskommiteén för
internationell politik inklusive konflikt- och fredsforskning,
Stiftungsrats der Deutschen Stiftung Friedensforschung i
Tyskland.
Litteratur |
Dungen, Peter van den: Foundations of peace Research.
- London : Housmans, 1979. - 54 s.
Forskning om sikkerhets- og fredsspørgsmål og
internasjonale forhold [i Norge].
- Oslo : NOU 1985: 17. - 107 s.
Galtung, Johan: Om internasjonal fredsforskning.
- Oslo : Pax, 1966. - 30 s.
Holm, Hans-Henrik: Science, Peace and Peace Research.
- Århus : Institute of Political Science ; University of
Aarhus, 1976. - 19 s.
ET LIV – med fokus på samfund og fred. / :
Jørn Boye Nielsen. Eget forlag, 2018.
Møller, Bjørn: Topical Issues in Nordic Peace
Research. COPRI, 2001. 30 s.
Møller Christensen, Søren: Forskning i fred eller
bare fred til at forske. I: Forsvar, 1980:1 s.
21-23.
Prashad, Vijay:
Government Moves to Capture International & Area
Studies.
Robin's Directory of College and University Peace
Studies Programs
Young, Nigel: Studying Peace : Problems and
Possibilities.
- London : Housmans, 198? - 22 pp.