Geografi ; natur og klima ; demografi ; historie ; krige ; kultur ; kunst ; film ; musik ; politiske partier ; forsvar ; fredsbevægelser ; religion ; sociale forhold ; uddannelse ; økonomi og våbenhandel.
Geography; Nature and climate; Demography; History; Wars; Culture ; Art; Film; Music; Politics; Political parties ; Defense; Peace movements; Religion; Social conditions ; Education , Economics and Arms trade.
Géographie; Nature et climat; Démographie; Guerres; Histoire; Culture ; La musique; Politique; Partis politiques ; La défense; Mouvements de paix; Religion; Conditions sociales ; Éducation; Économie et commerce des armes

Perus politik:

Demokratisk parlamentarisme
/ Democratic parliamentarism
/ Demokratischen Parlamentarismus
Administrationshistorie
/ Administrative history
/ Histoire administrative
/ Verwaltungsgeschichte:
/ : Division for Public Administration and Development Management (DPADM Department of Economic and Social Affairs (DESA United Nations 2004.
- http://www.unpan.org/country_profiles
Forfatning, grundlov / constitution / Verfassung:
Forfatningsdomstol / Constitutional Court
Præsidenter 1839-.:
  1. Ricardo Pérez Godoy 1962-1963
  2. Nicolás Lindley López 1963
  3. Fernando Belaúnde Terry 1963–1968 og 1980–1985
  4. Juan Velasco Alvarado 1968-1975
  5. Francisco Morales Bermúdez 1975-1980
  6. Alberto Fujimori 1990-2000
  7. Alán García 1985-1990 og 2006-2011
  8. Valentín Paniagua 2000-2001
  9. Alejandro Toledo 2001-2006
  10. Ollanta Humala 2011-.
Militærkup: 1838-1872 ; 1876-1879 ; 1886-1895 ; 1914-1915 ; 1930-1931 ; 1933-1939 ; 1948-1950 ; 1962-1963 ; 1968-1980
Regeringer / Governments:
Statsministre ; Premierministre / Prime Ministers
Lovgivende forsamling, parlament:
Peru er medlem af Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater;
/ The Community of Latin American and Caribbean States;
/ Communauté des États Latino-Américains et Caribéens;
/ Comunidad de Estados Latinoamericanos y Caribeños, CELAC;
Comunidade de Estados Latino-Americanos e Caribenhos;
Gemeenschap van Latijns-Amerikaanse en Caraïbische Staten;
og er repræsenteret i Det Latinamerikanske og Caribiske Parlament, Parlatino
/ The Latin American and Caribbean Parliament
/ Parlamento Latinoamericano y Caribeño
- http://www.parlatino.org/es/
Og den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling
Emneblade om Den Europæiske Union. / : Jesper Tvevad, 2015.
'Regelmæssig kontakt mellem Europa-Parlamentet (EP) og latinamerikanske parlamentarikere begyndte i 1974 med den første af 17 interparlamentariske konferencer. Dette var det første — og i mange år det eneste — forum for institutionaliseret politisk dialog mellem Europa og Latinamerika. I 2006 erstattedes de interparlamentariske konferencer af Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (Eurolat) — den parlamentariske institution for det biregionale strategiske partnerskab. Eurolat fungerer som et forum for drøftelse, overvågning og vurdering af alle spørgsmål af relevans for partnerskabet. Det har 150 medlemmer: 75 fra EP og 75 fra de latinamerikanske subregionale parlamenter, herunder Parlatino (det latinamerikanske parlament), Parlandino (det andinske parlament), Parlacen (det mellemamerikanske parlament) og Parlasur (Mercosur-parlamentet), samt fra Chiles og Mexicos kongresser. Eurolat har siden 2006 afholdt otte ordinære plenarmøder, senest i juni 2015. Det næste plenarmøde finder sted i andet halvår 2016.'
Peru er også medlem af Andesfællesskabet, Det andinske fællesskab / Comunidad Andina og har underskrevet den Andinske pagt / The Andean Pact og er repræsenteret i Det Andinske Parlament / The Andean Parliament (PARLANDINO).
Valg / Elections:
Lindvall-Larson, Karen: Latin American Election Statistics: A Guide to Sources. Social Sciences and Humanities Library at the University of California.
- http://libraries.ucsd.edu/locations/sshl/resources/featured-collections/latin-american-elections-statistics/
Præsidentsvalg:
1833 ; 1840 ; 1845 ; 1851 ; 1858 ; 1862 ; 1868 ; 1872 ; 1876 ; 1886 ; 1890 ; 1894 ; 1895 ; 1899 ; 1903 ; 1904 ; 1908 ; 1912 ; 1915 ; 1931 ; 1939 ; 1945 ; 1950 ; 1956 ; 1962 ; 1963 ; 1980 ; 1985 ; 1990 ; 1995 ; 2000 ; 2001 ; 2006 ; 2011 ; 2016
Parlamentsvalg / Parliamentary elections:
1931 ; 1939 ; 1945 ; 1950 ; 1956 ; 1962 ; 1963 ; 1978 ; 1980 ; 1985 ; 1990 ; 1992 ; 1995 ; 2000 ; 2001 ; 2006 ; 2011 ; 2016.
Lokalvalg:
Tekst:
Folkeafstemninger / Referendums:
1865 ; 1919 ; 1939 ; 1993 ; 2010.

Se tillige: Afrikansk politik ; Amerikansk politik ; Asiatisk politik ; Europæisk politik ; Politik fra Oceanien (inkl. Australien og New Zealand)
Afghansk politik ; Albansk politik ; Algerisk politik ; Andorras politik ; Angolas politik ; Antigua & Barbudas politik ; Argentinsk politik ; Armensk politik ; Aserbajdsjans politik ; Australsk politik ; Bahamaøerne politik ; Bahrains politik ; Bangladesh politik ; Barbados politik ; Belgisk politik ; Belizes politik ; Benins politik ; Bhutans politik ; Boliviansk politik ; Bosnien-Hercegovinas politik ; Botswanas politik ; Brasiliansk politik ; Britisk politik ; Brunei Darussalams politik ; Bulgarsk politik ; Burkina Fasos politik ; Burundis politik ; Cambodjansk politik ; Camerouns politik ; Canadisk politik ; Centralafrikansk politik ; Chilensk politik ; Colombiansk politik ; Comorernes politik ; Congolesisk politik ; Costa Ricansk politik ; Cubansk politik ; Cypriotisk politik ; Dansk politik ; Den demokratiske republik Congos politik ; Djiboutisk politik ; Dominicas politik ; Dominicansk politik ; Ecuadoriansk politik ; Egyptisk politik ; El Salvadoransk politik ; Elfenbenskystens politik ; Eritreas politik ; Estlands politik ; Etiopisk politik ; Fijis politik ; Filippinsk politik ; Finsk politik ; De forenede arabiske Emiraters politik ; Fransk politik ; Fransk Polynesiens politik ; Færøsk politik ; Gabons politik ; Gambiansk politik ; Georgiens politik ; Ghanas politik ; Grenadas politik ; Græsk politik ; Grønlandsk politik ; Guatemalas politik ; Guineansk politik ; Guinea-Bissausk politik ; Guyansk politik ; Haitiansk politik ; Honduransk politik ; Hollansk politik ; Hvideruslands politik ; Indisk politik ; Indonesisk politik ; Irakisk politik ; Iransk politik ; Irsk politik ; Islandsk politik ; Israelsk politik ; Italiensk politik ; Jamaicas politik ; Japansk politik ; Jordans politik ; Kap Verdisk politik ; Kasakhstanisk politik ; Kenyansk politik ; Kinesisk politik ; Kirgisistans politik ; Kiribatisk politik ; Kosovoansk politik ; Kroatiens politik ; Kuwaits politik ; Laotisk politik ; Lesothisk politik ; Letlandsk politik ; Libanesisk politik ; Liberiansk politik ; Libysk politik ; Liechtensteins politik ; Litauens politik ; Luxembourgs politik ; Madagascars politik ; Makedonsk politik ; Malawisk politik ; Malaysiansk politik ; Maldiviensk politik ; Malis politik ; Maltesisk politik ; Marokkansk politik ; Marshalløernes politik ; Mauretaniens politik ; Mauritiusk politik ; Mexicansk politik ; Mikronesisk politik ; Moldovisk politik ; Monacos politik ; Mongoliets politik ; Montenegros politik ; Mozambiques politik ; Myanmars politik ; Namibias politik ; Naurus politik ; Nepals politik ; New Zealandsk politik ; Nicaraguansk politik ; Nigers politik ; Nigeriask politik ; Norsk politik ; Nordkoreansk politik ; Omans politik ; Pakistansk politik ; Palaus politik ; Palæstinas politik ; Panamansk politik ; Papua Ny Guineansk politik ; Paraguays politik ; Polsk politik ; Portugisisk politik ; Qatars politik ; Rumænnsk politik ; Russisk politik ; Rwandas politik ; Salomonøernes politik ; Samoas politik ; San Marinos politik ; São Tomé & Principles politik ; Saudiarabisk politik ; Schweizisk politik ; Senegals politik ; Serbisk politik ; Seychellernes politik ; Sierra Leones politik ; Singapores politik ; Skotsk politik ; Slovakiets politik ; Sloveniens politik ; Somalisk politik ; Spansk politik ; Sri Lankas politik ; St. Kitts & Nevis politik ; St. Lucias politik ; St. Vincent & Grenadinernes politik ; Sudanesisk politik ; Surinamsk politik ; Svensk politik ; Swazilandsk politik ; Sydafrikansk politik ; Sydkoreansk politik ; Sydsudans politik ; Syrisk politik ; Tadsjikistansk politik ; Taiwanesisk politik ; Tanzaniansk politik ; Tchads politik ; Thailandsk politik ; Tjekkisk politik ; Togos politik ; Tongas politik ; Trinidad & Tobagos politik ; Tunesisk politik ; Turkmenistansk politik ; Tuvalus politik ; Tyrksk politik ; Tysk politik ; Ugandas politik ; Ukrainsk politik ; Ungarnsk politik ; Uruguays politik ; USAs politik: indenrigspolitik ; udenrigspolitik ; Usbekistansk politik ; Vanuatus politik ; Vatikanstatens politik ; Venezueleansk politik ; Vietnamesisk politik ; Yemens politik ; Zambias politik ; Zimbabweansk politik ; Ækvatorial Guineask politik ; Østrisk politik ; Østtimors politik.

Litteratur

CRS: Peru in Brief: Political and Economic Conditions and Relations with the United States. / : Maureen Taft-Morales, 2013.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page