1. I USA er krigsmateriel (arms) alle leverancer og
tjenesteydelser til militære institutioner, undtagen
levnedsmidler og almindeligt brændstof
2. I Danmark er krigsmateriel defineret i krigsmateriellovene (lov
nr 400 af 13/06/1990, lov om krigsmateriel m.v., og lov nr. 386 af
20. maj 1992 samt lov nr. 564 af 18. juni 2012) og i "Anordning om,
hvad der skal forstås ved krigsmateriel i lov om hemmelige
patenter" af 27/01/1960.
I krigsmateriellovene er krigsmateriel:
- Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og
som ikke finder civil anvendelse.
- Skydevåben bortset fra våben, der er specielt
konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller lignende.
- Ammunition, som kan anvendes til
militære formål.
- Krudt og sprængstoffer.
- Komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i
materiel m.v. som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil
anvendelse.
I "Anordning om, hvad der skal forstås ved
krigsmateriel i lov om hemmelige patenter" er
krigsmateriel:
- Våben og ammunition og lignende materiel, herunder:
blanke våben, pistoler (maskinpistoler), geværer
(karabiner), maskingeværer, kanoner (haubitser), morterer,
raketvåben m.v. samt ammunition dertil. Endvidere hånd-
og geværgranater, bomber, torpedoer, miner, fjernstyrede
projektiler m.v.
- Kemiske kampmidler, herunder: gas-,
røg- og flammekastermateriel samt lysbomber m.v.
- Materiel til værn imod og bekæmpelse af
virkningerne fra det under 1 og 2 nævnte materiel.
- Faldskærmsmateriel, båremateriel m.v.,
feltmæssigt bromateriel og vejbygningsmateriel,
flyvepladsmateriel m.v.
- Materiel til brug ved ildledelse og navigation, herunder:
sigteapparater og andre apparater til bestemmelse og udregning af
skuddata m.v. samt radarmateriel.
- Materiel til værn imod observation eller anden
iagttagelse, herunder: camouflagemateriel m.v. samt materiel, der
har til formål at vildlede eller på anden måde
vanskeliggøre krigsførelse.
- Materiel, beregnet til at vanskeliggøre eller hindre
forskydninger eller transporter, herunder
spærringsmateriel.
- Materialer, værktøjer og maskiner, som efter deres
karakter udelukkende eller væsentligt er bestemt til
fremstilling af det under 1-7 nævnte materiel.