Det danske Fredsakademi
Læseplan og opgaver til samfundsfag
Fred
Øberg, Jan: Fremmer EU freden? Analyse, kritik og alternativer.
- København : Tænketanken NyAgenda, 2005. - 52 s. - ISBN : 87-990946-0-6
krig
Hvorfor går mænd og kvinder i krig?
Der ønskes en beskrivelse af de psykiske og sociale omkostninger ved at være soldat, specielt i krig.
Der ønskes en analyse af forskellen mellem propaganda og undervisning.
Ændrer USAs 'krig mod terrorisme' på definitionen af krig eller er krigen mod terrorisme business as usual?
Der ønskes en analyse af begrebet etisk krigsførsel.
Der ønskes en analyse af forfatteren Per Langes essay Om Krig og Krigsmænd fra 1966. Forlag: Gyldendal.
'Forsvaret kan miste milliarder ved næste forlig', skrev Berlingske Tidende 20. janaur 2004. Der ønskes en sproglig, samfundsmæssig og politisk analyse af overskriften.
Der ønskes en redegørelse af begrebet militarisme i litteraturen samt en kritik af dette begrebs anvendelighed og relevans i nutiden.
Er det muligt at sammenstille et begreb som patriotisk pacifisme, og hvad dækker et sådant sammensat begreb over?
Krigslejetøj kan medvirke til at at opdrage børn og unge militaristisk. Der ønskes en opgave som belyser problematikken om krigslegetøj er skadelig og derfor skal forbydes.
Hvorfor og hvornår er der brug for indre og ydre fjender?
Etniske minoriteter i forskellige lande kan slå sig sammen i alliancer på tværs af grænser. Hvilke roller spiller etniske minoriteter i internationale konflikter, krige og borgerkrige?
Kønsdiskriminering skyldes først og fremmest at der er et dominerende køn. Hvilke sammenhænge er der mellem kønsdiskriminering og krig? Mange kvindelige politikere reproducerer patriakatet, eksempelvis har vi i Danmark en ligestillingsminister. Er det rigtigt at kvinder er mere pacifistiske end mænd og i givet fald, hvorfor?
Hvilken rolle spiller militære anlæg i forbindelse med vold mod kvinder?
Der ønskes en beskrivelse af vietnamkrigens indflydelse på tøjmoden.
Både før, under og efter en krig sker der en teknologisk udvikling, hvor nye varer produceres og gøres almindelige, eksempelvis som en følge af mangelsituationer. Hvornår en krig en god eller dårlig forretning?
Hvilken rolle spiller militær forskning og udvikling for oprustning og samfundet?
Der ønkes en debat om det fornuftige, rationelle moderne og konstruerende menneske. Spiller eksempelvis folks boglige viden og videnskabelige uddannelse nogen rolle i en stillingstagen til krig og fred?
Forestil dig en utopisk verden uden krig. Hvordan ville den se ud? Beskriv de samfundsmæssige forandringer fra nutiden til en verden uden krig. Hvilke institutioner ville der eksempelvis ikke være brug for og hvilke institutioner skal reformeres?
De enevældige danske og svenske konger var ofte i krig med hinaqnden til trods for, at befolkningen i begge lande var imod krigene. Der ønskes en opgave som analyserer, hvorfor det i dag er utænkeligt, at Danmark og Sverige kan komme i krig med hinanden.
Det var bogstaveligt livsfarligt at være pacifist i USA under første verdenskrig. Der ønskes en opgave som beskriver den amerikanske debat om ytringsfrihed under og efter verdenskrigen.
Med udgangspunkt i den forhenværende statsminister H. C. Hansens dispositioner omkring amerikanske atomvåben på Grønland ønskes det belyst, om danske civile og eller militære myndigehder forberedte udvikling af atomvåben i Danmark.
Syllabus: Art in a Time of War.
http://www.communityarts.net/canu/syllabi/archivefiles/2005/04/art_in_a_time_o.php
Første trin ... Grundbog i tekstlæsning / Temahæfte om oprustning / Anne Lindskov Hansen, Svend Hassing, Hedda Lundh.
- København : Nej til Atomvåben, 1983. - 46 s.
Der ønskes en opgørelse over de 25 største danske våbenfabrikker i perioden 1975-2000.
Siden den kolde krig er antallet af borgerkrige i udviklingslande steget markant. Der ønskes en analyse af begrebet borgerkrig, specielt med henblik om borgerkrige reelt er internationale konflikter.
Der ønskes en analyse af USAs krav om en kommende krig mod Irak. Hvilke motiver kan perspektivisere krigen?
USAs udenrigsministerium har i marts 2003 meddelt, at 30 stater støtter en krig mod Irak. Der ønskes en analyse af de demokratiske tilstande i de 30 lande.
Folkeret og traktater
Der ønskes en analyse af staters eksistensberettigelse set i lyset af folkeretten.
Der ønskes en analyse af de folkeretslige aspekter af en kommende krig mod Irak med eller uden mandat fra FNs sikkerhedsråd. Hvilke konsekvenser vil det have for international ret om USA og Storbritannien starter en krig mod Irak uden mandat fra FNs sikkerhedsråd?
Der ønskes en vurdering af det fremtidige sikkerhedspolitiske samarbejde i EU, set i lyset af, at et af medlemslandene, Storbritannien, deltager i en ulovlig krig mod Irak.
I forbindelse med en kommende krig mod Irak tematiserer The Ecconomist over emnet: Why War would be Justified, februar 2003. Der ønskes en opgave som diskuterer forskellen eller forskellene på legitime og retfærdige krige, herunder vurdering af trusler.
Der ønskes en analyse af forholdet mellem FNs sikkerhedsråd og FNs generalforsamling. Er det eksempelvis praktisk muligt for generalforsamlingen, at blokere beslutninger i sikkerhedsrådet gennem Uniting for Peace resolutionen?
FN-traktatens nødværgeparagraf 51 fastslår, at "intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et angreb mod et medlem af FN". USA og Storbritannien anvender sikkerhedsrådets resoluiton 1446 som begrundelse for et angreb mod Irak, selv om der senere vedtages en våbenhvileresolution i Golfkrigen. Hvilket jurisk grundlag er der for at starte en krig uden mandat fra FN?
Folkeretten opstiler bestemte kriterier for korrekt, lovlig krigsførelse. Disse kriterier ønskes beskrevet.
Hvorledes indgår folkeretten i moderne krigsplanlægning?
Der ønskes en analyse af om NATOs kommende udvidelse med østeuropæiske lande, specielt set i forhold til konventionen om nedrustning af konventionelle våben (CFE-aftalen).
Hvordan prioriteres nødhjælp, katastrofeberedskab, modtagelse af flygtninge og genopbygning af krigshærgede områder som et led i moderne krigsplanlægning?
Der ønskes en analyse af begrebet retfærdig krigs udvikling siden ophøret af den kolde krig.
Det er meget svært at lave internationale aftaler, når de involverede ikke er enkelte personer, eller små grupper, men lande og alliancer som disse lande er deltager i. Interessekonflikterne er mange, men en traktat må afspejle underskrivernes interesser, hvis formålet med traktaten ikke skal undergraves.
Traktater behøver ikke at være lange kedelige dokumenter som Antarkits-traktaten fra 1959 viser. Antarktis-traktaten er den første internationale nedrustningstraktat efter anden verdenskrig og den markerede et tøbrud mellem fronterne i den kolde krig samt begyndelsen på enden af den første kolde krig.
Læs om den historiske baggrund for Antarktis-traktaten.
Er teksten i traktaten klar og tydelig at forstå?
Under hvilke omstændigheder kunne Antarktis blive til genstand for internationale politiske kriser - hvad tænkte underskriverne af traktaten på?
Hvad er din idé om fremskridt for menneskeheden?
Hvilke interesser har de forskellige regeringer i Antarktis?
I artikel 1 anvendes udtrykket inter alia, som betyder blandt andre ting. Hvad kunne disse være?
Hvorfor tror du, at artikel to blev tilføjet?
Betyder afsnit 1 i artikel fem, at der ikke må være atomvåben og kernekraft i Antarktis?
Afsnit to i artikel fem diskuterer kernefysiske aftaler som er underskrevet af alle 12 underskrivere Hvilke internationale aftaler tænkes der på og hvad dækker afsnittet egentligt?
Hvad er betydningen af udøve overhøjhed i artikel VI?
Hvilke implikationer har den geografiske afgrænsning af traktaten i artikel VI for bevarelse af freden i området?
Insepktion af observatører i Antarktis udpejes af deltagerlandene. Ville neutrale observatører være mere effektive?
Hvilke kommentarer, både positive og negative, har du til traktatteksten?
Lav en tilsvarende traktat for Nordpolen, Norden, Europa, Mellemøsten, Afrika, dit amt eller din kommune.
Demokrati
Valgret og valgbarhed er vigtige elementer i vestlig politisk
filosofi.
Der ønskes en opgave som belyser valgrettens historie i USA
fra uafhængighedserklæringen til i dag.
Hvem bestemmer om danske militære styrker skal underlægges NATO-kommando?
Er det demokratisk, at ansatte i militæret ikke kan deltage i valg?
Er eller opfattes ikkevold forskelligt af kvinder og mænd. I givet fald hvorfor?
Der ønskes en opgave over temaet: demokratisk fundamentalisme.
Der ønskes en analyse af den grønlanske debat om stjernekrigsprojektet.
Der ønskes en debat om grønlændernes forhold til Thulebasen.
Litteratur
Christensen, Erik Lau: Basal konfliktløsning.
Se på Internettet
Nuclear Age Peace Foundation - undervisningsmateriale omkring atomvåben.
Litteratur
Thoft, Jens: Kamp uden vold : Argumenter for en ny
forsvarspolitik.
Aldrig mere Krig, 1976. - 32 s.
 |
 |