Wallace Hughan, Jessie

F. 1875 D. 1955
Jessie Wallace Hughan var en amerikansk underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og socialist før, under og efter første verdens-krig, hvor hun allerede i sommeren 1915 var med til at grundlægge the Anti-Enlistment League og senere samme år the Women’s Peace Party. Hugham var også medstifter af the American Union against Militarism, the Emergency Peace Federation og borgerrettigheds-gruppen the National Civil Liberties Bureau.
I 1919 blev Hughan indkaldt for Lusk udvalget, et særligt udvalg oprettet til at undersøge og rapportere om radikalisme i staten New York. Senere i 1919, er Hughan navn sammen med Jane Addams og den liberale journalist Oswald Garrison Villiard med på en liste over 62 "farlige radikaler" forelagt Overman udvalget i det amerikanske senat, det første kongresorgan, i forbindelse med undersøgelsen af radikalismen i USA. Hughan sad i det nationale råd, og var fra 1920 til 1923 medlem af Fellowship of Reconciliations forretningsudvalg, - en religiøs pacifistisk organisation. I 1923, hjalp hun til at organisere en ny antimilitaristiske gruppe, War Resisters League, over hvilken hun præsiderede som leder fra tidspunktet for dens grundlæggelse. I 1938, med udsigt til en ny krig i Europa organiserede Hughan en ny paraplyorganisation kendt som United Pacifist Committee / Det forenede pacifistiske udvalg, som havde til formål at koordinere de uddannelsesmæssige og politiske aktiviteter for diverse pacifistiske grupper. Hun hjalp med afholdelse af offentlige demonstrationer, herunder en række "No More War" parader i New York, og var modstander af at USA genindførte værnepligten i 1940. Hun fortsatte med at fungere som chef for War Resisters League frem til slutningen af anden verdenskrig, hvor hun trådte tilbage for at blive foreningens æresmedlem. Jessie Wallace Hughan Memorial Fund var opkaldt efter hende.

Litteratur

American socialism of the present day (1911).
http://www.archive.org/details/americansocialis00hughrich
Wallace Hughan, Jessie: The facts of socialism (1913).
http://www.archive.org/details/cu31924032435996
The present status of socialism in America .. (1911).
http://www.archive.org/details/presentstatusofs00hughrich
The socialism of to-day; a source-book of the present position and recent development of the socialist and labor parties in all countries, consisting mainly of original documents (1916).
http://www.archive.org/details/cu31924032460200
Wallace Hughan, Jessie: What Is War Resistance? WRL, - 4 pp.


Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page