Militært og politisk begrundet strategi med systematisk undertrykkelse og voldsanvendelse; krigsforbrydelser i fredstid. Formålet med terrorisme er at skabe et risikosamfund behersket af skræk eller frygt og dermed gennemtvinge en accept af overvågning, krigsdeltagelse og stramning af straffelove og begrænsninger i borgerlige rettigheder. Skellet mellem politi og militær bliver utydeligt, parallelt med, at skellet mellem krig og fred forsvinder. Antiterrorlove anvendes til bekæmpelse af de andre, de anderledes, politiske og religiøse modstandere som får frataget eller krænket deres menneskerettigheder.
Begrebet terrorisme er meget
omdiskuteret internationalt og i Danmark: I den europæiske
konvention mod terrorisme fra 1978 tillades udlevering af personer
som begår 'særligt alvorlige lovovertrædelser
så som flykapring, bortførsel, gidseltagning, brug af
bomber, granater, raketter og brevbomber'.
Straffelovens kapitler 12 og 13 indeholder bestemmelser, der retter
sig mod handlinger, der angriber eller truer statens
selvstændighed og sikkerhed. Kapitel 13 i straffeloven
vedrører forbrydelser mod statsforvaltningen og de
øverste statsmyndigheder og tilsigter at beskytte den indre
fred.
Er definitionen for bred,
vil den kunne indeholde for meget: Den ene parts
bekymringsvækkende bandit, barbar,
vandal, viking, vender, fribytter,
kaper, oprører,
flykaprer, gidseltager, frihedskæmper, guerilla-soldat, gønge (snaphane), Ku Klux Klaner, partisan, sabotør, schalburgtør,
slyngel, taliban og vareulv er modpartens og
besættelseshærens terrorist.
Her skelnes mellem to former for terrorisme: Statsterrorisme og individuel eller
ikke-statslig terrorisme. Under Nürnberg-processen i 1948
frikendes nazistiske generaler som var ansvarlig for den
militære besættelse af Balkan og Norge for
krigsforbrydelser. Retten anerkendte, at mord på gidsler ikke
skal betragtes som en forbrydelse og at
henrettelser af partisaner er lovlig, da frihedskæmpere
ikke udgør en legal kampenhed.
Kilde: Orientering, Danmarks kommunistiske Partis
Oplysningsudvalg, 1948:3 s. 136
Individuel terrorisme er det samme som statsterrorisme, blot i mindre målestok.
Københavns politi vil ikke retsforfølge dansker, der er efterlyst af Interpol for våbensmugling og terrorvirksomhed.
I international lovgivning anvendes terrorisme i Genève-konventionerne i forbindelse
med
masseødelæggelsesvåben.
Allerede Sct. Petersborg-deklerationen fra 1868 fastslår, at
"Retten til at såre fjenden er ikke ubegrænset" og "det
eneste legitime mål, som en stat må kunne
forfølge under en krig er at
svække modstanderens militære styrke".
Martensklausulen i Haagerkonventionen fra 1907 fastslår, at "befolkningen og de krigsførende [er] undergivet de folkeretslige princippers beskyttelse og regler, således som de følger af civiliserede menneskers omgang med hinanden, af humanitetens bud og af den offentlige samvittigheds krav".
Genèvekonventionen fra 1949 pålægger med hensyn til beskyttelse af civilpersoner i krigstid alle krigsførende parter at garantere civilbefolkningens elementære behov, så som sundhed, sikkerhed og forsørgelse.
FNs generalforsamlingsresolution 1653 fra 24. november 1961, fastslår, at "Enhver stat, der tager kernevåben eller termokernevåben i anvendelse, krænker FNs charter, da den forser sig mod humanitetens lov og begår en forbrydelse mod menneskeheden og civilisationen".
Terrorisme i forbindelse med kernevåben omfatter Dirty bombs, angreb på atomkraftværker og tyveri og anvendelse af kernevåben.
Den amerikanske hær havde Plowshare-organisationen øverst på sin 'terrorism alert list' i 1988 efter demonstrationer mod USAs militære intervention i El Salvador.
FNs generalforsamlingsresolution 51/210 fra 1999: Terrorisme er her: "kriminelle handlinger, der har til hensigt at, eller menes ville fremprovokere en tilstand af terror i den generelle offentlighed".
EUs definition på terrorisme: "Handlinger som med forsæt begås af enkeltpersoner eller grupper mod et eller flere lande, deres institutioner eller befolkninge med henblik på at true dem og i alvorlig grad forstyrre eller ødelægge de politiske, økonomiske eller sociale strukturer i det eller disse lande."
|
Bekæmpelse af terrorisme finder politisk traditionelt sted
på to måder:
1) skærpelse af strafferetten samt ved indførelse af
særlovgivning, overvågning og law enforcement, samt, 2)
gennem krig.
Ny engelsk, terrorismelovgivning, 2002. Lovgivningen
indeværer, 'at terror-mistænkte udlændinge (kan)
tilbageholdes på ubestemt tid' i
Storbritannien.
'Patriotisk' lovgivning vedtaget i
USA som omfatter Total Information
Awarenes.
Danmark har aktuelt undertegnet minst 11 konventioner mod
terrorisme.
Ny dansk lovforslag om terrorisme fremlægges og vedtages 2001.
.