-
- Oldnordisk: Oprinelig betydning: Udhulet træstamme.
Skibe kan sejle over, på eller under vandets overflade.
Skibstyper defineres ud fra deres fremdrivningsmiddel eller
anvendelse samt størrelse og forskelle i konstruktion.
Skibstyper er civile eller militære: Handelsflåde eller
krigsflåde, bestående af
krigsskibe.
Skibe er kendt siden oldtiden.
I Norden kendes forskellige
skibstyper fra vikingetiden og middelalderen.
Skibe ejes først og fremmest af rederier. I Danmark er disse
organiseret i Danmarks rederiforening.
Bulk er varer som er uemballeret i lastrummet på et skib,
eksempelvis kul, korn, kemikalier, malm, olie, gas og anden
brændstof.
Ældre skibe skrottes.
Når skibe anløber eller sejler fra en havn, skal de
medføre lods.
- Bekendtgørelse om særlige kvalifikationskrav m.m.
til personel i passagerskibe, 2014.
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Passagerskib: Et handelsskib, der befordrer flere end 12
passagerer.
2) Søsterskib: Et skib, der med hensyn til konstruktion og
udstyr, herunder adgangsveje, korridorer, trapper, lokaliteter,
udstyr og betjening samt placeringen heraf om bord, er identisk med
et andet, lignende skib i en sådan grad, at besætningen
uden yderligere instruktion vil kunne indgå i
besætningen på det andet, identiske skib.
3) Driftsbesætning: Den besætning, bortset fra
sikkerheds- og servicebesætningen, der er foreskrevet i
besætningsfastsættelsen for skibet for at opretholde
skibets normale drift.
4) Sikkerhedsbesætning: Den del af skibets besætning,
bortset fra drifts- og servicebesætning, der i henhold til
mønstringsrullerne skal assistere passagerer i
nødsituationer.
5) Servicebesætning: Den besætning, der gør
tjeneste om bord ud over drifts- og
sikkerhedsbesætningen.
6) Godkendt: Godkendt af Søfartsstyrelsen.
7) Kvalifikationsbevis: En af Søfartsstyrelsen godkendt
dokumentation for gennemført kursus/træning.
8) STCW-koden: Den ved STCW 1995-partkonferencens resolution nr. 2
vedtagne kode om uddannelse af søfarende, om
sønæring og om vagthold, i den gældende
affattelse.
9) Seniorofficerer: Skibsfører, overstyrmand, maskinchef og
1. skibsmaskinmester samt duale officerer påmønstret i
tilsvarende stilling.
- Bekendtgørelse af konvention af 23. juni 1969 om
ensartede skibsmåleregler, 1982.
Artikel 4
Undtagelsesbestemmelser
1) Denne konvention finder ikke anvendelse på:
a) krigsskibe.
- Danske skibe
Søfartens Bibliotek har digitaliseret Danmarks Skibslister
eller Officiel Fortegnelse over danske Skibe med Kendingssignaler
1869-2002.
Søfartsstyrelsens database Register over danske skibe samt
Dansk Internationalt Skibsregister
Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt
Skibsregister
Herved bekendtgøres lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april
1997: § 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske
skibe, jf. sølovens § 1, stk. 2, og § 2 med en
bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20
eller derover.
- Se også: Færøske skibe ; Grønlandske
skibe ; DSB : forlis ; fyrskibe ;
færge ; havsnød ; jernbanefærge ; konvoj ;
krigskontrabande ; krydstogtsskibe ; log ; marine ;
Overskibssynet ; rortold ; skiben ; skibsartikler ; Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd ; Skibsfartsnævnet ;
skibsfred ;
Skibsudpegningsnævnet ;
Søfartens Arbejdsmiljøråd ; told ;
transport.
-
- Review of Maritime Transport
The Review of Maritime Transport is an UNCTAD flagship publication,
published annually since 1968.
-
http://unctad.org/en/Pages/Publications/Review-of-Maritime-Transport-(Series).aspx
- http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/rmt2016_en.pdf
- Grøn profil for kommunale skibe. / :
Miljøstyrelsen, 2014.
; Miljøprojekt nr. 1580, 2014)
Vi har gennemgået alle kommunale færgeruter i Danmark
og identificeret de færger, som er relevante i forhold til de
identificerede grønne teknologier. Vi har frasorteret
færger, som ikke medtager personbiler eller har meget lav
personkapacitet. På den baggrund har vi identificeret 39
kommunale færgeruter, som potentielt kunne gøres
grønnere.
Vi har kortlagt, hvornår driften af ruterne og nybyggeri af
færger kommer i udbud næste gang ved at kontakte de
relevante kommuner og Transportministeriet. Billedet var meget
entydigt, at kommunerne ikke påtænker at bygge nye
færger inden for 5 år, med undtagelse af Næssund
færgen. På den baggrund er fokus i rapporten på
at gøre eksisterende færger grønnere og ikke
på indkøb af nye grønne færger.
Vi har samlet en række nøgletal for de 39 kommunale
færgeruter samlet set. I bilag 1 findes de samme
informationer opdelt på de enkelte færgeruter.
- Tabeller over Forbruget i Kongeriget Danmark af
consumtionspligtige Varer og de deraf erlagte Afgifter; over den
samlede Ind- og Udførsel af Varer til og fra Kongeriget
Danmark, over de til Consum klarerede Qvantiteter og den deraf
erlagte Told med Sportler – med Tilføiende af Varernes
officielle Værdi; over Vareførselen mellem Kongeriget
og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen; over Kongeriget
Danmarks Handelsflaade; over Skibsfarten til og fra Toldstederne i
Kongeriget, med Oversigter betræffende Nationaliteten af de
fremmede Skibe, som have deeltaget i Skibsfarten, og over danske
Skibes Søgning af fremmede Havne; og endelig som Anhang,
Udsigter over Confiscations- og Mulctprovenüer ved Kongerigets
Told- og Consumtionssteder, over de i Kongeriget udbetalte
Toldgodtgjørelser, og over den directe oversøiske
Import- og Exporthandel. Alt for Aaret 1848.
Finantsministeriet, 1834-1851.
-
https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=21847
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk