I 1677 besøgte Penn Tyskland, hvor han mødte forfulgte medlemmer af historiske fredskirker som Amish og Mennoniterne. Han inviterer dem senere til at bosætte sig i hans nye koloni, hvilket er forklaringen på det store antal af 'pennsylvanske hollændere' i Pennsylvanien og omkringliggende områder.
I september 1670, blev Penn hovedpersonen i en retsag som var en milipæl ikke kun i spørgsmålet om religiøs frihed, men også i engelsk lovgivning. Han var hovedtaler ved et stort uroligt kvækermøde i London og blev efterfølgende arresteret sammen med William Meade.
De anklages for etablering af oprør og sigtes af en jury. Dommerne var fjendtligt instillede mod de sigtede, men anklagerne taber retsagen. Anklagerens vidner indrømmede, at på grund af mødets størelse og larmen under mødet kunne de ikke høre, hvad Penn rent faktisk havde sagt. Penn krævede at se den lov, han var sigtet efter og dommerne protesterede. Han svarede: "Er dette retfærdighed eller retfærdig dom? Skal jeg fængsles fordi jeg beder om Englands love? Jeg overlader til jeres samvittighed spørgsmålet om disse ældgamle grundlæggende love om frihed og velfærd, som ikke begrænses af overbevisning i religionsspørgsmål, skal de ikke anvendes og overholdes, hvilken dommer kan da sige, at han med rette bærer kappen på sin ryg?"
Juryen overbevises af Penns argumentation. Den dømte
Meade " ikke skyldig", og Penn "skyldig for at have talt i Gracious
Street" ("Gracechurch Street"). Der var ingen straf for blot at
have talt og juryen vidste det. Juryen indespærres uden mad
og drikke, indtil den nåede frem til en acceptabel
kendelse.
Efter tre dage fremkom juryen med en kendelse for begge sigtede:
ikke skyldig.
Retten idømte juryen en bøde for denne dom som
indebar fængselsstraf indtil bøden var betalt. Juryen
fængsles, men bøden betales og nævningene
løslades. Juryen appelerer fængselsstraffen, Bushell's
Case, og vinder appel-sagen. Appeldomstolen fastslog i sin
kendelse, at ingen jury kan idømmes bødestraf for
dens dom.
Penn arver 1682 staten Pensylvania i det nuværende USA af hertugen af York.
I 1682 sejlede skibet "Welcome" ind i the Delaware floden til det sted som i dag kendes som Chester, og senere op til det sted, hvor Schuylkill-floden når Delaware. Inde i Schuylkill floden fandt Penn indianerbebyggelsen Coaquannock og sagde, "Jeg vil bygge Philadelphia, the City of Brotherly Love, ". Penn grundlagde en koloni som han kaldte et "helligt eksperiment" - et bevidst nyt samfund med religiøs frihed for alle, også romerske katolikker og jøder.
William Penn gennemfører i 1701 en reform af lovgivningen i staten som fører til vidtstrakte menneskerettigheder for hele befolkningen.
Penn besøgte kun Pennsylvania to gange i september 1682 til august 1684, og igen i 1699-1701. Med Stuarts fald i 1689, mistede Penn den engelske regerings beskyttelse og han levede sin sidste tid med dårlig helbred og i fattigdom.
Med grundlæggelsen af Pensylvania ophører den religiøse forfølgelse af kvækerne i USA.
En af Guds Helte : William Penn : En
Levnedsskildring.
- København : Kirkeklokkens forlag, 1916. - 140 s.
Owens Peare, Catherine: William Penn : A Bibliography.
- London : Dennis Dobson, 1959. - 448 s.
Penn, William: Essai d'un Projet pour rendre la Paix de l'Europe
solide et durable : Par l'etablissement d'une Diete
générale composée des Députez de toug
les Princes & Etats Souverains / William Penn ; [ed] Peter van
den Dungen. - York : William Sessions ; The Ebor Press, 1986. - 80
s. - ISBN 1-85072-016-9
Penn, William: An Essay Towards the Present and Future Peace of
Europe [1693] : by the Establishment of an European Diet,
Parlament, or Estates. - London : The Peace Committee of the
Society of Friends, 1935. - 32 s.
Penn, William: An Essay towards the Present and Future Peace of
Europe, by the Establishment of an European Dyet, Parliament, or
Estates in Collection of the works of William Penn (Volume
2).
Penn, William: Frame of government.
Penn, William: The great case of liberty of conscience.
1670.
Penn, William: Innocency with her open face. 1669.
Penn, William: No cross no crown. 1669.
Penn, William: Sandy foundations shaken. 166?