F. 1895 D. 1996
Radikal politiker. Herman Lannung blev født på en
vestsjællandsk bondegård i 1895. Han blev student fra
Sorø Akademi og læste jura i København. I 1928
blev han landsretssagfører. Tidligt meldte han sig ind i Det radikale venstre. Som
repræsentant for dette parti kom han i Københavns
Borgerrepræsentation 1933-1951 i
Landstinget 1939 i Folketinget. HL var fra 1946-57 og fra
1961-68 medlem af den danske FN-delegation og dansk medlem af
Europarådet. Allerede som ung var HL engageret i
internationalt politisk arbejde. I 1917-19 var han sekretær i
det danske gesandtskab i Petrograd og oplevede revolutionen der.
Medarrangør af den internationale ungdomskonfernce for folkeforbund, forsoning og fred i
København
1921. Fra maj 1924 leder Fritjof
Nansens hjælpearbejde for hungersramte intelektuelle i
Sovjetunionen. HL lærte sig russisk, fik en rusisk kone, som
desværre døde alleree i 1938. Han erhvervde også
en stor samling ikoner, da disse jo næsten blev smidt ud af
de russiske kirker. I FN under den kolde krig var det en stor
fordel for HL at kunne føre korridorsamtaler med russere
forud for egentlige forhandlinger.
Også i Danmark havde HL tillidsposter. Som formand for
landsorganisationen Een Verden blev
Lannung i 1977 i Paris valgt til præsident for Een Verdens
verdensorganisation World Federalist Movement (hvor Peter Ustinnov
nu er præsident).
I 1982 æresmedlem af FN-forbundet.
HL var også formand for Landsforeningen til Samvirke mellem
Danmark og Sovjetunionen. præsident for den store internationale fredskonference i
Bella Centeret i København i 1986. Da det blev kendt, at
Lannung skulle lede fredskonferencen, kom der en hetslignende
kritik i den konservative presse både i Danmark og i Norge og
mod fredsaktivister i almindelighed. Lannung tog kritiken roligt og
svarede enkelte gange uden at injuriere.
Hermod Lannungs Fond er opkaldt efter ham.
