len

I middelalderen ret til jord, skat og told som lensherren, kongerne, overdrog til lensmanden (vasalen); til gengæld skulle lensmanden yde krigstjeneste og afgifter. I middelalderen varetog den kgl. høvedsmand eller embedsmand bestyrelsen af krongodset og ledingsvæsenet i et len. Lenet gik tilbage til lensherren, hvis lenseden blev brudt eller opsagt. Kun Slesvig kom til at danne en undtagelse; her skete der en adskillelse fra kongeriget med en særlig forvaltning, som blev udgangspunkt for Hertugdømmernes specielle administrative forhold. I det øvrige Danmark omorganiseredes lensvæsenet under Christian 3. og Frederik 2., så at lensmanden fik flere og flere administrative opgaver inden for lokaladministrationen og efterhånden blev kongens og centraladministrationens lokale repræsentant og direkte overordnet i forhold til underordnede lokale myndigheder. Enevældens indførelse og kollegialstyret efter 1660 betød ikke noget brud, blot skiftedes navnene len og lensmand ud med amt og amtmand. Tyngdepunktet i denne administration ændrededes dog ved det store bortsalg af krongods i årene efter 1660.
Samtidig fik "len" en anden betydning med de grevelige og friherrelige privilegier 1671. Fra da af betød len adeligt gods med visse privilegier og særlige arveregler, så at lenssager efter 1671 oftest vedrører statsmagtens tilsyn med eller oprettelse af len, stamhuse og fideikommisser. Lensmanden var også amtsmand.
Len ophører med Lensafløsningsloven af 1920: Bekendtgørelse af lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom.
- https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=59261
§ 1. Enhver besidder af len, stamhus eller fideikommisgods med det dertil knyttede løsøre og kapitaler eller af kapital, der er substitueret for tidligere med majoratsbånd belagt jordegods, alt forsåvidt det er belagt med fideikommissarisk bånd, gives der ret til at overtage besiddelsen til fri ejendom mod for de besiddelser, hvorpå der hviler hjemfaldsret at indbetale 25 pct. af værdien til statskassen og for de øvrige besiddelser 20 pct. samt mod at stille indtil en trediedel af den af ham overtagne jord til rådighed for staten mod erstatning i henhold til § 3, 4de stykke. Denne jord eller dens værdi skal derefter anvendes til oprettelse af mindre jordbrug i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om vilkår for bortsalg af jorder i offentligt eje.
§ 6. Genstande af kunstnerisk eller historisk værdi, der har almindelig interesse, skal, når de overgår til fri ejendom i henhold til § 1, forblive her i landet og kan, forsåvidt de udgør en samling, gøres tilgængelige for almenheden efter regler, der fastsættes af nævnet efter indhentet forslag fra besidderen.
Se også: Fæstebrev ; følgebrev ; godsejer ; kronlen ; lensbaron ; lensbaroni ; lensbog ; lensbrev ; Lensnævnet ; lensret ; lensvæsen ; lokalhistorie ; Overlensnævnet ; Skovstyrelsen ; Statens skovnævn.

Litteratur
Lokaladministrationen i Danmark : oprindelse og historisk udvikling indtil 1970 : en oversigt.
/ : Harald Jørgensen. Rigsarkivet, Gad, 1985.; Administrationshistoriske studier, nr. 11)
Lensregnskaberne : En oversigt over, hvad lensregnskaberne omfatter, og over det bevarede materiale fra tidsrummet 1560-1660. / : Thelma Jexlev ; under medvirken af Susanne Krogh Berider.
I: Fortid og nutid, bd. 25, hft. 5/6 (1972/74) s. 571-621
Lensregnskaberne : en oversigt Lokalhistorisk Afdeling. / : Thelma Jexlev, 1978

Mikael Strøm Henriksen Lie: Lenspricipet i norden (1907).
- http://www.archive.org/details/lenspricipetino00liegoog
Erslev, Kristian Sofus August: Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660 (1885).
- http://www.archive.org/details/danmarknorgeslen00ersl
Erslev, Kristian Sofus August: Danmarks len og lensmænd i det sextende aarhundrede (1513-1596) (1879).
- http://www.archive.org/details/danmarkslenogle00stifgoog
Om Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom. / : Charles Brun, 1912

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page