Krydsermissil

Amerikansk: Cruise Missil. Lille amerikansk førerløst fly eller raket, der bevæger sig i lav højde over jorden og således er meget vanskelig at spore på radarskærme. Krydsermissilerne produceres bl.a. af General Dynamic; med en oprindelig rækkevidde på 2.500 km og en fart på 880 km i timen. Udstyret med enten W84 kernevåbensprænghoveder på 200 kt eller konventionel sprængstof. GLCM's placeres på et køretøj, TEL, fra den tyske våbenfabrik MAN.
Der er tre typer af moderne krydsermissiler, alle amerikanske: 1) landbaserede GLCM; 2) luftbårne ALCM; og 3) søbaserede SLCM.
Under den kolde krig blev der udstationeret krydserraketter på europæiske baser som Comiso, Greenham Common og Molesworth.
Se også: US Air Force ; US Long-Range Stand-Off weapon.

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page