folkeoplysning

Sammensat begreb af folk og oplysning: uformel voksenundervisning mv.
Bekendtgørelse af lov om om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), 2018
§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.
Folkeoplysning på Kulturministeriets område omfatter:
Aftenskoler (Den folkeoplysende voksenundervisning), Daghøjskoler, Frivilligt foreningsliv og Folkeuniversitetet
Omtalt i Betænkning 1164
Begyndelsen til det, vi i dag kender som lov om fritidsundervisning m.v., går tilbage til oplysningstiden med 1814 som et skelsættende år. I det følgende fremhæves de vigtigste træk af områdets historie, og især peges på en række grundprincipper, der har gjort sig gældende i tidens løb.
Flere gange i løbet af forrige århundrede er der gjort forsøg på at styrke det oplysningsarbejde som udgik fra ungdoms- eller aftenskolen. Således henstiller Det Danske Kancelli i 1864 til de enkelte skoledirektioner, at de yder økonomisk støtte til aftenskolearbejdet, men først i 1921 indføres der ved cirkulære regler om fast tilskud pr. læst time. Indtil da beroede oprettelsen af aftenskoleundervisningen på frivillige initiativer (som f.eks. Studentersamfundets skoler for arbejderbefolkningen fra 1880'erne) og med beskeden og tilfældig offentlig støtte.
Se også: Dansk Folkeoplysnings Samråd ; Dansk Ungdoms Fællesråd ; Direktoratet for Voksenundervisning og Folkeoplysning mv ; undervisning.

Litteratur

Tekst:

Send kommentar, email eller søg i Fredsakademiet.dk
Locations of visitors to this page