-
- Edsöre (gl. Svensk, egtl. Edssværgen,
Edsaflæggelse) betegner i de sv. Landskabs- og Landslove den
Ed, som Kongen og de første Mænd i Landet aflagde, og
hvorved de forbandt sig til at holde den almindelige Fred Ͻ:
Kirkefred, Tingsfred, Kvindefred
og Bofred. E. forekommer tillige i Betydningen: Bøder for
Edsørebrud. Den, som stødte an imod den af Kongen
besvorne Fred og forgreb sig i noget af det, som var Genstand for
Kongens nysnævnte Ed, sagdes at »have brudt«
eller »forbrudt Kongens E.«. Som E.-Brud optoges dog,
især i Landslovene, ogsaa en Del Forbrydelser, der ikke kunde
henføres til nogen af de oprindelige Arter. Straffen for
E.-Brud var: 1) at den skyldiges Løsøre var forbrudt
til Deling mellem Konge, Herred og Sagsøger; 2)
Landflygtighed, indtil den mod hvem Forbrydelsen var voldet, gik i
Forbøn for den skyldige; 3) 40 Marks Bøde til Kongen,
naar Forbryderen fik »Fred« igen. Endnu i den sv. Lov
af 1734 bibeholdtes i modificeret Form E.-Brudets Begreb, og
ifølge »Regeringsformen« af 1809 er Forulempelse
af Rigsdagsmænd at betragte som en Forbrydelse af denne Art.
I den nye sv. Straffelov af 1862 nævnes derimod intet om
E.-Brud, og da Ordlyden af nævnte »Regeringsform«
ogsaa er ændret, ere ogsaa dens Spor dér forsvundne
(Schlyter, Utkast till Edsörelagarnes historia, i Jurid.
afhandl. II, 1836). O. A.
- 1. Ed genom vilken kungar och stormän förbinder sig
att upprätthålla rikets fred och säkerhet.
2. Freden som nämnda ed medför; oftast använt
juridiskt som edsöresbrott.
Till edsöreslagarna hörde de medeltida fridslagarna, det
vill säga reglerna om hemfrid, kvinnofrid, tingsfrid och
kyrkofrid, men fridslagarna var fler än dessa.
- Se også: Kongefred.
-
- Kirke-Leksikon for Norden bd 1, 1900 s. 716.
Send
kommentar, email eller søg i
Fredsakademiet.dk