Det danske Fredsakademi
Sangbog
Vi priser de grønklædte høje / Wir preisen die grünen Höhen
 |
 |
 |
Mel.: Gebauer, Johan Christian: I alle de riger og lande.
Vi priser de grønklædte høje,
der bølger fra stand til strand,
vi favner med tanke og øje
vort dejlige fædreland.
Men ude i fremmede riger,
fra palmer til snefjeldes rand,
går frejdige drenge og piger
og synger om deres land.
De priser i vester og øster,
hvad fædrene elsked engang,
og de er vor broder og søster:
vi tolker den samme trang.
Og alle de stemmer vil mødes
og tone i jublende kor,
når intet i tvedragt forødes,
men retten er magt på jord.
Sangen er skrevet af lyrikeren Axel Juel (1883-1948) til skolebørn i 1930 og uddelt til elever i en halv million eksemplarer som bogmærker på fredsdagen, den 10. september 1930. I forbindelse med Folkeforbundets tiårs jubilæum i januar 1930 udgav ligaen dommer L. Th. Arnskovs pjece »Folkeforbundet som Værn for Freden.« På forsiden af pjecen citeres forfatteren Christian Richardts (1831-1892) digt »Krig og Fred« fra 1864-krigen:
»Krig er Jammer,
Krig er Nød,
Krig er Savn og Saar og Død.»
Hele verset, citeret fra »Samlede Digte« bd. 1 s. 165, lyder:
»Krig er Nød,
Krig er Savn og Saar og Død.
en Smertens Braad for Mange,
og tunge Klagesange;
Krigen er en Vej saa trang,
gaar dog opad mangen Gang«.
I 10. Septembers Tegn
Af: Thora Daugaard.
Det er altid rart at lukke Posten op om Morgenen paa vort Hovedkontor; men det er i disse Dage ganske særligt opmuntrende, hvilket tydeligt vil fremgaa af efterfølgende Brudstykker af de Breve, som er kommen til os fra forskellige Skoler og forskellige Egne af Landet som Tak for det Bogmærke, vi lod omdele til ½ Million Skolebørn paa Folkeforbundsdagen d. 10. September.
Hvad vi jo særlig havde for Øje var, at »mærke» Dagen og gøre den festlig. At dette er lykkedes, tyder følgende Uddrag af Takkebreve paa:
»Tak, fordi Mærket og Sangen hjalp os til at gøre 10. September mere festlig for Børnene end sædvanlig«.
»Sangen blev, under Sanglærerens Ledelse, afsunget (tostemmig) baade før og efter min Tale ...«.
»Sangen blev straks sunget i Salen, og senere paa Dagen — ogsaa nu Dagen efter — har den tonet fra snart den ene, snart den anden Klasse; dog mest for de yngre ...«.
Vel anvendte Penge.
En af de Ting, vi under Overvejelserne standsede ved, var Udgifterne. Det glædede os derfor dobbelt at læse dette:
»Det var alt i alt en stemningsfuld Højtidelighed, og hvis »Dagen« er fejret paa lignende Maade i mange andre Skoler, da er Kvindeligaens Arbejde og Penge ved denne Lejlighed bleven vel anvendte«.
At gavne og fornøje.
At vort lille Bogmærke ogsaa gav Anledning til Belæring, gør det jo ikke ringere:
». .. Mærket er, synes det mig, særlig værdifuldt derved, at alle Forbundsstaternes Navne staar der paa og lig Solstraaler varsler en ny og skønnere Morgenrøde for den stridende Jord. ... Bagefter foranstaltede vi en Diskussionstime blandt de større Børn, hvor hvert Barn repræsenterede et af Europas Lande. Emnet var: Europas forenede Folkeforbundsstater«.
»... foruden at blive en jævnlig Paamindelse, naar det bruges efter sin Bestemmelse, blev det en nærliggende Anledning til ved Omtalen af Folkeforbundet at komme nærmere ind paa det Arbejde for Freden, som gøres af Fredsforeningerne ...«.
»... en "Skole udelukkende for Drenge i Alderen fra 9 til 16—17 Aar. Det er derfor ikke altid saa Let at finde en Generalnævner for alle Drengene. Afdelingens udmærkede Idé med Bogmærke og Sang gjorde mig Arbejdet let denne Gang, og Drengene modtog begge Dele med stor Glæde. Derfor min bedste Tak ...«.
»... Der blev fortalt dem om Folkeforbundet og et Stykke Diktat i Tilslutning hertil blev skrevet i Stilebøgerne«.
Under Forarbejdet var jo
Melodien
Genstand for megen Overvejelse. Vi var klar over, at det skulde være en Melodi, som Børnene kendte, og valgte da tilsidst den gamle Slagsang: »I alle de Riger og Lande«. At Sangen ogsaa kan synges paa: »Jeg elsker de grønne Lunde« er jo et Fortrin mere. Der er maaske dem, der vil synes, at man ikke skal bruge en Slagsangs Melodi til Freds-ord. Vi hælder for vor Part til den Anskuelse, at naar Melodien er god, saa staar det til denne nye Tid at skrive passende Ord til den.
Blandt Udtalelser om Sangen griber vi i Flæng:
»... Sangen, som vi først læste igennem og derefter sang, passede udmærket og skal for Fremtiden være vor faste »Folkeforbundssang«. Mærkets Forside blev meget indgaaende studeret, og nu er Bogmærket saa bragt paa Plads: som Mærke i Danmarkshistorien«.
»... Bogmærket har vakt Glæde hos Børnene, den lille Sang af Axel Juel Begejstring; Eleverne paa min Skole beder Gang paa Gang om Lov til at synge den.
Det er min Overbevisning, at Foreningens Styrelse har truffet en meget heldig og virksom Propaganda for den store Sag«.
»...Tak for det meget veltalende Bogmærke med Sangen, der i saa faa simple Vendinger rummer al Menneskehedens for Tiden højeste Ønsker og mandigste Daadstrang. Børnene i begge mine Klasser beder stadig om at synge den paany, og jeg kan høre paa Klangen og Styrken, hvormed de synger den, at her har den gamle, ærlige, evig unge Holger Danske-Melodi som en anden Fugl Fønix fundet sin Foryngelse i den store Tanke »Kampen for Freden«. ... Denne min Tak er paa parlamentarisk Vis vedtaget enstemmigt i begge Klasser — og saluteret af straalende Øjne«.
»... Af ca. 1300 Børn blev Sangen sunget paa Melodien »Jeg elsker de grønne Lunde«, som vi syntes passer bedst til Ordene ...«.
Budbringer om vor Idé.
At der altsaa ogsaa har været Lejlighed til at tale om vor Ligas Arbejde og de Idéer, der bærer den, fremgaar af følgende (det første er en Overlærer, der taler til Drengene i en stor, landskendt Skole):
»... Mor, der føder sin Dreng til Verden, der »blæser« og trøster, naar han har slaaet sig, der våager ved hans Sygeleje Nat efter Nat, hun vil ikke i Længden finde sig i dette, at hendes store Dreng skal sendes ud i Løbegravenes Giftgas«. Han bad alle Drengene forsyne deres Mærke med Navn og gemme det som et Minde om Dagen. . .. Jeg synes, det er en udmærket Idé, Foreningen har haft«.
»... De beredte os en Glæde. ... Jeg søgte at vise Berettigelsen af, at Kvinderne dannede Forening til Støtte for Fredsbestræbelserne, idet Kvinderne bar deres store Del af Krigens Byrder og Rædsler. Jeg omtalte derpaa Sangens Tendens: at vise, at vi alle i Syd og Nord har Kærlighed til vort Land og derfor skal lade hinanden leve i Fred og agte hinanden som Brødre. Sangen blev omdelt, vi sang den. og der var Friskhed og Kraft i Stemmerne. Paa Gaden gik Børnene i Flok hjemad og sang den. Vi har haft en god Dag, og paa Børnenes og Lærerpersonalets Vegne takker jeg Dem!«
»Det metldeles herved, at Lærerne og Lærerinderne har taget godt imod Bogmærkerne, og de forklarede Biørnene derom, og efter Omdelingen har de ladet dem synge den smukke Sang — i det hele taget en god Idé«.
En Gentagelse!
Det bedste Bevis for, at'Idéen var noget i Retning af et »Pletskud«, er maaske den Kendsgerning, at vi allerede har modtaget Forslag til, hvad vi »skal sende næste Aar«. — Mens vi beholder de tre-fire Ønskesedler, som vi har faaet herom, for os selv, aftrykker vi følgende fra en Lærer for en større Skole:
»Ved en lille Højtidelighed efter Morgensangen i Dag blev Mærket uddelt og Sangen paa dette sunget. Der var almindelig Glæde blandt Børnene saavel Over Mærket som over Sangen. Vi venter paa en Gentagelse til næste Aar«.
De voksne!
Det er en smuk Skik, naar Voksne paa den Dag ledsager deres Børn i Skole og paahører Omtalen af Dagens Betydning, - - her er en Skole, der aabenbart har faaet Tag ogsaa i de Voksne:
»Med disse Linier takker jeg Dem for det smukke Mærke, som i Dag før Morgensang hlev delt tid til samtlige Forældre og Elever. Salen. var pyntet med Flag og Blomster. Efter Afsyngelsen af »Dejlig er Jorden« fortalte jeg om Verdenskrigens mørke Baggrund, om Fredens Arbejde, om nogles Skepsis, men om manges Tro paa, at den opvoksende Slægt vil bygge en bedre Verden op, en Verden, hvor Freden faar Magt, ligesom Solen, der i Dag skinner over Danmark. Derpaa blev Axel Juels smukke Sang sunget med stor Kraft. Festen gjorde et stærkt Indtryk saavel paa Voksne som paa Børn. Og det er min Agt at gentage den hvert Aar«.
For faa Mærker!
Trods ihærdige Bestræbelser lykkedes det os ikke at faa statistisk Materiale, der var yngre end 1924 (for Folkeskolerne) og 1929 (for de højere Almenskoler) - - vi har derfor haft en Del »Efterbevillinger« som disse:
»... Bogmærkerne er her i ... blevet modtaget med Glæde af Skolerne, og den smukke Sang synges meget. Alle Mærkerne blev delt ud, og jeg vilde gerne, hvis der er flere at faa, have 5—600 endnu, da her er en Skole mere end i 1924. De Børn, der ingen har faaet, er jo ikke helt tilfredse. Det er en udmærket Idé, der er smukt udført; alle syntes, Mærkerne var saa pæne«.
»Tilsendte Bogmærker, som maafte uddeles til øverste Klasse her allerede d. 8., modtoges med Glæde. Vi talte om »Dagen« (d. 10.) og sang Sangen. 7 den yngre Klasse i Dag er der Skuffelse hos nogle Smaapiger; der mangler 10 Bogmærker til dem. ...«.
De 10 fik - - og vi har endnu et lille Restoplag, hvis der er flere, der mangler.
Skrevet den ind i Sangbogen!
Vi kan jo godt bekende nu, at vi drøftede netop den Mulighed med Digteren Axel Juel, at hans Sang maaske, hvist den slog an, kunde blive optaget i Børnesangbøgerne. Her er man altsaa i en ret stor Skole gaaet foran.
».. . For at vi skal kunne synge Sangen — ogsaa naar Bogmærket maaske er tabt —-, har Eleverne skrevet den ind i deres Sangbog. Hilsen og Tak for Bogmærket ...«.
Dem der heller ikke blev glemt
var Børnehjemmene og i det hele taget alle, der hører under særlig Børneforsorg. — Her er en Hilsen fra en af disse Skoler:
»Med hjertelig Tak for de mig tilsendte Bogmærker kan jeg meddele Dem, at de blandt mine døvstumme Venner bragte Forstaaelsen af oig det inderligste Ønske om Fremtidens Fred iog Frihed. ... Deres venlige Gave bragte Glæde ...«.
Imødekommenhed hos Myndighederne.
Der var et Øjeblik, hvor det stod stille! ... Det var, da vi havde pakket henimod 300,000 af de 500,000 Bogmærker og fik at vide, at vi skulde have Skoledirektionens Tilladelse, inden Mærkerne kunde omdeles i Skolerne!! (Vi har en elskværdig Skolebestyrer paa Frederiksberg at takke for denne Oplysning), Vi saa jo i Aanden alle Mærkerne ganske rolig ligge og ikke blive omdelt; der var saadan noget som 4—5 Dage, til de skulde ud.
Vi henvendte os da til Københavns Skoledirektion og fik der den glædelige Meddelelse, at Skoledirektør Fossing agtede at tilskrive samtlige Skoler i København og bede dem med Tak modtage det smukke Bogmærke, som vi vilde tilsende dem.
Vi skrev dernæst til samtlige Formænd for Landets Skoledirektioner (Amtmændene) og til samtlige Provster, der som Regel ogsaa er Medlem af Skoledirektionen. Vi fik flere venlige Svar, der i høj Grad beroligede os. Fra et Amt skrev man, at man skulde »herved udtale sin Glæde over Udsendelsen af det paagældende Bogmærke«.
Fremtidens Røst.
Til allersidst offentliggør vi - - selvfølgelig uden Navns Nævnelse -- dette lille Brev fra en Elev i en Pigeskole paa en af Øerne:
»Meget ærede Damer! Som Belønning for min sidste Sitil i Klassen faar jeg Lov til at takke for de smukke Bogmærker, Damerne i år sendt os. Det var en Overraskelse, da vi fik dem, og vi begyndte straks, at studere dem. Det var saa interessant at finde alle de Lande, som vi kender fra Geografien. Men nogle af os opdagede straks, at Rusland ikke var med; det var en Skam. Vor Lærerinde fortalte os saa om, hvad der foregik dernede i Genf i disse Dage, og vi hørte godt efter. Saa lukkedes Fløjdøren op til Klassen ved Siden af, og vi sang staaende de smukke Vers paa Bagsiden af Bogmærket. Derefter forklarede Lærerinden Versenes Indhold for os, og vi syntes saa godt om de smukke Tanker, der er nedlagt deri. Lærerinden fortalte os ogsaa om al den Ulykke, Krig bringer over Nationerne og over Familierne, og saa viste hun os, hvor stort et Gode Freden er for os og alle andre. Ja, saa meget har vi forstaaet, at Krig er noget forfærdeligt noget, derfor glæder vi os over, at der findes gode Mennesker, der arbejder for Fredens Bevarelse i alle Lande. Maatte Gud velsigne Fredskonferencen i Genf, saa det store Arbejde, som gøres dernede, ikke er spildt.
Med ætrbødig Hilsen fra hele Skolen.
J. G.«.
Vi takker alle, der har hjulpet os med dette fornøjelige Arbejde. Alt — baade Takkeskrivelser, Pressens velvillige Omtale, Skrivelser fra vore Kredsformænd og Repræsentanter m. m. m. - - bliver nu klæbet op i en Bog, som vil faa sin velfortjente Hædersplads i Rækken af de andre Røger, hvori vi har samlet alt af historisk Interesse lom de Fremstød af særlig Art, vi har foretaget.
Vi gaar saa til næste Sag paa Dagsordenen, - - men ofte i Aarets Løb vil vi tænke paa, at i mange Tusinde danske Skolebøger ligger vort lille Bogmærke som en Hilsen fra en stor Sammenslutning af Kvinder Verden over, Kvinder, der vil gøre alt, hvad der staar i deres Magt for at arbejde hen til en Virkeliggørelse af det, der læses af de unge Øjne, naar de ser paa Bogmærket: „Fred ved Ret".
Vi priser de grønklædte høje er oversat til tysk.
Bogmærket
Vor Bogmærkeudsendelse til Danmarks Skolebørn har
vakt Opmærksomhed langt ud over Landets Grænser.
Bladet »Das Andere Deutschland« omtaler Bogmærket
og bringer følgende udmærkede Oversættelse af
Aksel Juels smukke Sang:
Das Bookmark
Das Bookmark unsere Sendung für dänische
Schülerinnen und Schüler haben die Aufmerksamkeit weit
über die Grenzen zieht.
Die Zeitschrift "Das Andere Deutschland" bezieht sich auf
Lesezeichen und bringt die folgenden ausgezeichneten Kompilieren
Axel Juels schönes Lied:
Wir preisen die grünen Höhen,
Die Wogen von Strand zu Strand,
Voll freudiger Liebe wir sehen
Auf unser schönes Land.
Doch drauszen, in fremden Reiehen,
Von den Palmen bis zum ewigen Eis,
Singen Kinder, unseres gleichen,
Ihrem Land zum Preis.
Sie feiern durch ihre Lieder,
Was ihre Väter geliebt,
Sie sind unsere Schwestern und Bruder,
Die gleiche Not sie betrübt.
Wir werden uns einmal noch finden
In einem jubelnden Chor.
Das RECHT wird die MACHT überwinden,
Nicht mehr wagt sich Zwietracht hervor.
We praise the green hills
We praise the green hills,
That roll from strand to strand,
We embrace with thought and sight
Our lovely homeland.
But out in foreign realms,
From palm to eternal ice,
Cheerful children sing,
In praise of their own countries.
They celebrate in the west and east,
What our fathers loved,
They are our sisters and brothers,
We express the same desire.
We will find ourselves once more.
In a jubilant chorus.
When nothing is wasted on armour,
And when justice has power on earth.
Translated by Holger Terp with the help of John Avery, 2009.
Kilde: Fred og Frihed, nr. 8. 1930 s. 1-3 og nr. 10. 1930 s. 4.
 |
 |