Tobak

Her står jeg hver aften ved røgen
røgen fra Bispebjerg
det er der hvor de brænder de døde
de er netop i gang med en grosser'.
Der er smukt her med vedbend og pinjer
og så den velsignede røg
der lugter som ægte virginia
det er lissom at få sig en smøg.
Grossereren kilder på tungen
hver gang at jeg tår mig et sug
han skred da de snuppede lungen
den sidste han havde i brug
han levede livet, det søde
og enden er skøn - hvabbehar?
Tænk at ryge sig ind til de døde
og så genopstå som en cigar.
Behold jasminen
hvor er dog dens duft ordinær
mod nikotinen
i røgen fra Bispebjerg.

Jeg mærkede lugten af Larsen 
da røgen en dag gik i drift
jeg troede han svulmed af kræfter
og så var det bare kræft.
Vi napped en Lucky i flugten
efter Camel, vor yndlingssmøg
vi fik aldrig andet end lugten
men af den kan man godt blive sløj.
Så nu er jeg altså alene
om røgen der bølger hver nat
jeg drømmer om fjerne plantager
og Havanna og alt det pjat.
Jeg ved, i de ædlere dele
der sidder en spirende brod
en skønne dag ryger det hele
og jeg slukkes ud som et skod.
Min røgs aroma
vil fylde og fryde enhver
der inhalerer
røgen fra Bispebjerg.

Kaldet Her står jeg hver aften i Han Hun og Hamlet, 1979.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.