Vinter

Blæsten går hen over vinterens enges
modvilligt svajende siv
hvisker i håret om bofaste drenges
søgende hjemløse liv.
Ude på sundet står sejlene spændt.
Alting er muligt og ingenting hændt.
Særligt går blæst over vinterens enges
modvilligt svajende siv.

Solen står skarp over vinterens kyster 
flimrer det krusede vand 
glimter af glemte forbitrede lyster 
hos den urolige mand. 
Oppe fra mågernes rastløse skrig 
henter han minder om smerte og svig. 
Særligt står sol over vinterens kyster 
flimrer det krusede vand.

Bølgerne slår deres vilje mod landet 
gir ikke mer end de tar. 
Alting forandres af vinden og vandet 
intet er mer hvad det var. 
Vinteren, vinteren, den har vi kær. 
Landet vi ejer er længslerne værd. 
Særligt slår bølgerne ind imod landet 
gir ikke mer end de tår.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.