Spillemandens ballade

Jeg lever som en spillemand 
af kærlighed og kildevand 
og sku det ske jeg spilder lidt 
er det fordi det kilder tit.

Jeg tripper op ad klipperne 
og slipper øjenvipperne 
jeg så på dansesalene 
i byerne i dalene.

Jeg går på junglestierne 
og fløjter melodierne 
og selskabspapegøjerne 
tar ivrigt del i løjerne.

Jeg hviler i det hvide sand 
og savner ikke sidemand 
men tænker på et havblåt blik 
og løber fuld af sød musik.

Jeg sejler ud på salten sø 
og synger sange om at dø 
om skibsforlis og en der sank 
og dansen går på dækkets plank.

Jeg dykker ned i havets dyb 
og spiller lidt for fisk og kryb 
en drukken sang om kærlighed 
og åndedrætsbesværlighed.

Jeg går i mørke huler ind 
og synger lidt om solens skin 
og vækker alle minderne 
og får et dryp på kinderne.

Jeg promenerer gaderne 
og traller højt balladerne 
om stiger rejst mod en balkon 
af marmor ikke gasbeton.

Jeg går mig ud i engene 
og munkene i sengene 
gør pludslig det de gerne vil 
og ber mig gå ad helved til.

Jeg synger ind i skovene 
og vækker alle sovende 
og aberne i træerne 
blir lykkeligt begærende.

Jeg går til kilden med min sang 
og spiller ud hvor kilden sprang 
og drikker af dens klare vand. 
Jeg er en tørstig spillemand.

Jeg flyver op med en raket 
og synger om at være let 
og være måne for en jord 
så fuld af kolde genskærsord.

Jeg trænger ind i stuerne 
til herrerne og fruerne 
som tar hinandens bukser af 
og elsker både nat og dag.

Jeg skråler i en kælderhals 
hvor tøsen står fortabt til fals 
og lærer hende noderne 
og hvem der bjærger goderne.

Jeg danser på et skrivebord 
hvor hadets skarpe knive gror 
og mine fødder gør lidt ondt 
når jeg har været bordet rundt.

Jeg lister ind i ørerne 
og spiller så forførende 
at ingen tæller årene 
men føler sig bedårende.

Jeg sniger mig langs hækkene 
erindringsøm og æggende 
og spiller villavejene 
en vals vemodigt fejende.

Jeg rejser ud som musikant 
og deler det jeg fik og fandt 
med alle som vil lytte lidt 
og ikke kun beskytte sit.

Jeg synger vidt jeg synger bredt 
en sang for alle som har grædt 
og er du grådløs og erfarn 
så spiller jeg dit glemte barn.

Jeg spiller op jeg spiller ned 
jeg spiller uro spiller fred 
mit instrument er stadig blankt 
og mine toner rækker langt.

Jeg vandrer ud på vilden vej 
og synger altid kun om dig 
og kærlighed og kildevand. 
Jeg er en lystig spillemand.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.