Sangen om Urban

Her er en sang om en mand, der hed Urban
det' ham, man møder på gaden hver dag
og han var temlig uheldig med byen
som vi ellers hade ventet meget af.
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Han hed kun Hansen og syns han var født til 
at hjælpe andre små Hansner som ham han fandt 
sig tidligt en plads i partiet 
med det moderne socialistiske program. 
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Først blev han medlem og lærte at fedte
for dem der' store og håne dem der' små
han lærte osse at la vær med at spørre
og at tro på det han ikke ku forstå.
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Som mange andre gjord' han karriere 
han blev borgmester, og nu sku der slås 
for København var forsømt af de gamle 
nu sku Urban lave byen go' til os. 
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Vi sku ha villa med bil og garage
og mange blomstrende børn sku vi ha
men det blev kun til to værlser med kammer
så familien blomstred meget hurtigt af.
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt.

Vi sku ha gader, hvor folk ku spadsere
og små cafeer, hvor øllet var koldt
men det blev kun til een gade med fliser
all' de andre har til bilerne han solgt.
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Vi sku ha skoler, hvor børn de ku trives 
og lær' om livet, natur'n og sig selv 
men det blev kun til lidt asfalt til slåskamp 
og'n psykolog, når ungen var ble'et kriminel. 
Det sku vær så godt — og så' det faktisk skidt

Vi hade tænkt os så mangt og så meget
men overalt blir der altså hejst stop
og sådan går det, når Hansner blir gamle —
men vi unge må bli ved og kæfte op.
Det ku bli så godt — men nu' det faktisk skidt

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.