Sang om arbejdskraften En arbejders liv blir skåret i stykker delt ind og målt op i bittesmå sekunder. En arbejders liv blir talt sammen og beregnet så dem der skal betale ham kan se hvad de får for pengene. En arbejders liv er bare en vare en arbejders liv er penge værd for andre mens dagene går og han bliver gammel. En arbejders liv ku være andet end lange dage og korte år. En arbejders liv ku være hans eget med korte dage og lange år. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.