Min bedste elev

Han er ikke en laban 
og ikke en engel
- min bedste elev. 
Han er, ja hvordan ska jeg si det?
Helt igennem noget mere
eller mindre
og så ligner han mig
- min bedste elev.

Han forstod det
lige fra begyndelsen:
her til
og så ikke længere -
og så alligevel lidt til -
Han er ikke for kvik
min bedste elev,
ikke for fræk,
men begavet,
næsten så begavet
som jeg.

Han forstod det
og var moderne
skal man spille
og vinde - og elskes
nu
må man op i overkanten af
det middelmådige
- som min bedste elev.

Han holdt sig ikke tilbage
busede heller ikke på.
Kunne han ikke sin lektie
var der altid en grund
eller noget charmerende over det
- min bedste elev.

Jeg går ikke ind for
det jævne
eller det
outrerede
vil ingen dukse ha
foragter dem der ikke ka
dem skal vi nok få pandet
min bedste elev
- og jeg

Med vores fortryllende bedreviden 
og lille kokette indskrænkethed.

Der går strømmen i dag
ikke på det jævne
ikke i det himmelblå
men lige på den formgivne, elskværdigt
kvartfrække
væk-fra-det-væsentlige men dog centralt
perifere
streg -
hvor vi befinder os,
min bedste elev
- og jeg.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.