Havet omkring Danmark I grunden ser det ikke ud af noet. Jeg har min hånd på roret i en båd. Tar kending af det flade lave land. For oven himlen. Neden under vand. En kost om styrbord viser vej. En anet kyst som trykker sig. I grunden ser den ikke ud af noet. En lille strimmel i min horisont med mensker på, som passer dag og dont. Jeg holder kursen. Holder håbet højt og pløjer gennem blæst og bølgesprøjt. Kompasset peger i sin skål mod mit beskedne drømmemål: en lille strimmel i min horisont. I grunden ser det ikke ud af noet. Og redningsvesten drypper. Jeg blir våd. Er fædrelandet denne arme kyst? Og hvorfor hamrer hjertet i mit bryst? Min længsel nægter nådesløst at dø - den driver båden frem fra ø til ø. I grunden ser de ikke ud af noet. © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.