Guldpigerne

Tredve år i sol og blæst 
på Richshusets tårn 
byens barometer for hvo'n 
vejret sku være imorn. 
Lige siden tredvernes 
funkis og PH 
vidste vi to lie præcis 
hvodden det sku gå.

Og her står vi efter tredve år
sikket rod der er i verden
hvor er Hitler, hvor er Stalin, hvor?
Hvor er glæden, hvor er smerten?
Der er ikke mer at kæmpe for
det er alt for kompliceret
for man ser først rigtigt hvor man står
når de andre er marcheret.

Ta og gi os tredverne tilbage, 
ja den tids goe gamle nemme dage, da 
masserne stred for det daglige brød 
fattige folk gik og pev og led nød 
dengang man ku kæmpe mod nazisterne 
og være radikal hos kommunisterne.

Alting er tilladt i velfærdets land 
alle har stilling og mad i sin spand 
hvor er de fattige misbrugte få 
bange for dagen imorn? 
Dem kan vi ikke få øje på 
oppe fra vores tårn.

Alle de gamle sange fra
Kritisk Revy
tå og kys det hele fra mig
uh, det er svært at vær ny.
Lige siden tredvernes
ødsle talent
har vi repeteret alt
alt er endevendt.

Og her står vi efter tredve år
med håret ned ad nakken
det er stadig nye folk der får
noen nye noen på frakken
men det er så fjernt fra vors provins
og så frygtligt kompliceret
derfor er det noet så skønt og minds
hvad de gamle har præsteret.

Ta og gi os tredverne tilbage, 
ja da de stærke plagede de svage, ja 
da var der forskel på perler og svin 
fattige folk brugte ikke benzin 
de stod i kø for at få sig et job 
suged på labben og hang i en strop

da var det sundt at vær kontroversiel 
nu er man sygelig, sort og speciel 
hvor er de viser enhver ku forstå 
melodien vi nynned i gård'n? 
Den kan vi ikke få øje på 
oppe fra vores tårn.

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.