De andre Pæn bil flot mand fire værelser fodformssko det' da goe betingelser for at lykken den kan gro. Selv pæn sund rask søde unger tøs og knægt - hvorfor er så livet allivel ikke helt perfekt? De andre de andre. Man køber bil i lange baner og i dyre domme men hvem slår så rekorden året efter med en tomme? De andre de andre. Og så' det hele omsonst man kører ind og vil parkere hvem fylder alle pladserne og hvem blir stadig flere? De andre de andre. Og bolignød, ja det' da klart hvor søren skal vi ha dem når der blir ved at være så fantastisk mange af dem de andre alle de andre. Høj sol blid blæst hør skoven kalder: Kom! Jeg slår håret ud og tar afsted - og vender om. Se der tyk strøm mindst fire samme sted hvorfor kan de aldrig nogensinde la en i fred? De andre de andre. Den mand jeg har, han gir mig kærlighed i stride strømme hvad er det så for mænd, der hvirvler rundt i mine drømme? De andre de andre. Selvføl'ig blir det ikke til andet end følelser og tanker for tænk, hvad ville de sige dem jeg går og er så bang' for? De andre de andre. De er der allevegne, står og ligger går og sidder fornemmelsen er lynende præcis og klar og hedder: De andre alle de andre. Fin fest sprut mad kliken sammen indtil een siger noet, der simpelthen går gennem marv og ben. Dum skid slap fyr mænger sig uden talent hvem det fjols hør hjemme hos det er da evident: De andre de andre. Hos os har han i al fald ikke noetsomhelst at gøre - det værste er, at hvorsomhelst man er der kan man høre de andre de andre. Det' lissom om man aldrig nogensinde er alene de sidder inde i maven, i hver nerve i hver sene de andre de andre. De fylder hele verden så det syder i min hjerne der er kun eet tilbage, det er simpelthen at fjerne de andre alle de andre.