ØD-valsen Vi lytted til Thomas og Anker og troede at demokrati var en verden helt uden skranker hvor alle var lige og fri. Men lissom vi stod og var glade fløj de stegte duer forbi og om i en helt anden gade med fede fiduser i. Vi skulle eje et hjørne af de riges rådne geschæft hvor de samme som før sku bestemme og de samme som før holde kæft. De rige har brug for maskiner maskiner er dyre idag Thomas ser ikke de griner Anker gir dem det de vil ha og skær et par lunser af lønnen så firmaernes formuer sti'r og de rige kan tappe af tønden - til gengæld får vi et papir hvor der står at vi ejer et hjørne af de riges rådne geschæft hvor de samme som før skal bestemme og de samme som før holde kæft. Mens Anker og Thomas de misser gir Hartwell det store parti en solnedgang set gennem sjusser - en morgen med fred og forlig. De tror at man rent økonomisk kan købe lidt demokrati men vi kræver skrappere midler med klassebevidsthed i. Hvorfor sku vi nøjs med et hjørne af de riges rådne geschæft? hvorfor skal de rige bestemme? hvorfor skal vi holde kæft? © Jesper Jensen. Publiceret med tilladelse af forfatteren. Genudgivet af Det danske Fredsakademi som dukumentation af fredssagens historie og udvikling. Redaktør: Holger Terp.