Begravelsesvise

Underjordiske som sover 
under buskbomkranste bed: 
dine mål var alt for høje 
og nu er du skåret ned.

Flinke mensker kom med kniven 
slebet skarp på blanke sten 
skar forsigtigt knuden over 
la dig hel og uden men

på en eng i morgenduggen 
og i somrens bløde græs 
bar du jorden blidt på ryggen 
dette meget tunge læs

som har tynget mangen skulder 
og har båret stor fortræd. 
Du som svigted selv blev svigtet 
men nu har du fået fred.

I et aflangt hul i jorden 
blev du nænsomt sænket ned 
men i kistelåget skrev de 
denne lystige besked:

»Kære sjæl stat op af senge 
og gør vold oppå den borg 
og la vær og tro din tosse 
du er død af hjertesorg.

Det var kun i gamle dage 
man ku sørge sig ihjel. 
Ved din side er en spade 
resten må du klare selv.

Vi har brugt de korte skruer 
så et rask beslutsomt skub 
kan befri dig for den fæle 
Moldk Baal Beelzebub.

Brug så al din sjælevarme 
plus din spade og stig op -
du vil mærke der er ingen 
forskel mellem sjæl og krop.

Børst så jorden af din skulder. 
Vid: et brev der ikke kom 
har i livet aldrig været 
nogen endegyldig dom.

Der er breve der skal skrives 
der er breve der skal fås -
under jorden når du aldrig 
alt det smukke der skal nås.

Let på låget Ahasverus! 
Dans på jorden tossebøh! 
Der er blomster nok så længe 
du vil sprede dine frø.«

© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.